Andre nyheder

tor, 02 nov 2023

Samsungs regnskab kan tyde på optur til marked for mikrochips

Dermed viser et ellers svækket marked for mikrochips tegn på opsving efter en alvorlig nedtur. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Den hastige vækst i produkter med indbygget kunstig intelligens vil øge efterspørgslen for såkaldte Dram-chips i produkter i 2024, har selskabet oplyst i en udtalelse. Samsung er en af verdens største producenter af mikrochips, der bruges til digital datalagring. Den sydkoreanske teknologigigant har oplyst, at driftsoverskuddet nåede, hvad der svarer til 1,78 milliarder amerikanske dollar i perioden juli til september. Det svarer til mere end 12,5 milliarder danske kroner. Det skyldes blandt andet salg af de mest populære smartphonemodeller, skriver nyhedsbureauet AFP. Omsætningen faldt med 12 procent. Selv om indtjeningen faldt med 78 procent sammenlignet med året før, er det højere end i første og andet kvartal i år. Samsung har fokuseret sine forretninger på mere profitable og avancerede Dram-chips, som blandt andet bruges til kunstig intelligens. Samtidig mindskes produktionen af ældre typer af mikrochips fortsat. Smartphone- og computerproducenter kæmper med lav efterspørgsel hos forbrugerne. Samsung har flere gange i de seneste år sat indtjeningsrekorder, efter at coronapandemien fik forbrugerne til at bruge penge på computere og smartphones under nedlukningerne. Men da coronarestriktionerne blev lempet, faldt efterspørgslen, og med stigende inflation og høje renter faldt forbrugervilligheden til at ødsle penge væk på tech-gadgets. /ritzau/

Andre læser også

Forsvarsminister afviser drøftelser om EU-soldater i Grønland At EU's militærkomité-chef taler om europæiske soldater i Grønland må stå ... Læs mere
Minister vil have ordet kvinde skrevet ind i abortlov I ti år har der i abortlovgivning været kønsneutrale formuleringer som "den g... Læs mere
Erhvervslivet vil styrke Storbritannien-samarbejde efter Trump-torden EU vil stå stærkere over for USA, hvis man øger samarbejdet med Storbritannie... Læs mere
Regeringspartier søger svar på hvornår ulve kan skydes Det skal afklares nærmere, hvornår ulve kan reguleres, lyder det fra ordfører... Læs mere
Løkke har talt med USA's Rubio om at drøfte arktisk sikkerhed Dansk udenrigsminister har fredag talt med sin amerikanske pendant i 20 minutter... Læs mere