Andre nyheder

ons, 19 feb 2025

af Mikkel Preisler

SAS med milliardunderskud på drift i første årsregnskab efter afnotering

Det er første gang, at SAS kommer med årsregnskab, efter at det i august sidste år blev afnoteret fra børsen. (Arkivfoto).
Johan Nilsson/Ritzau Scanpix Det er første gang, at SAS kommer med årsregnskab, efter at det i august sidste år blev afnoteret fra børsen. (Arkivfoto).

Det skandinaviske luftfartsselskab SAS har landet et driftsresultat på minus 2,1 milliard svenske kroner - svarende til 1,4 milliarder kroner.

Det viser selskabets årsregnskab, skriver erhvervsmediet Finans.

Regnskabet dækker perioden fra november 2023 til oktober 2024.

Her fremgår det også, at selskabet havde en omsætning på 45,9 milliarder svenske kroner - godt 30 milliarder kroner.

Det er første gang, at SAS kommer med årsregnskab, efter at det i august sidste år blev afnoteret fra børsen.

Resultatet for regnskabsåret 2023/2024 ligger på 1,58 milliarder svenske kroner - omkring en milliard kroner.

I det forrige årsregnskab landede resultatet på minus 5,7 milliarder svenske kroner - svarende til et underskud på 3,8 milliarder kroner, skriver Finans.

Ifølge mediet havde SAS i det seneste regnskabsår samlet 25,2 millioner passagerer, hvilket er en stigning på 6,4 procent.

I juli havde retten i den svenske hovedstad, Stockholm, godkendt den rekonstruktionsplan, der skulle skaffe ny kapital og fjerne noget af den gæld, der havde tynget selskabet efter de langvarige coronanedlukninger.

Afnoteringen betød, at de daværende aktier blev tvangsindløst, uden at ejerne fik noget for dem.

Et konsortium kom med en samlet investering på 13,2 milliarder svenske kroner i SAS for at overtage ejerskabet.

Konsortiet består af kapitalfonden Castlelake, luftfartsselskabet Air France-KLM, Lind Invest, med den danske erhvervsmand Henrik Lind i spidsen, og den danske stat.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Konkursbegæring indgivet : Troels Jørgensen A/S håber at kunne redde selskabet igennem rekonkstruktion Det er en af Lollands største entreprenørselskaber som nu kæmper for overleve... Læs mere
Trods geopolitisk uro : Ledigheden er uændret Den geopolitiske usikkerhed i verden har ikke smittet af på ledighedsprocenten ... Læs mere
McLaren F1-designeren kritiserer moderne bilers aggressive look Peter Stevens: "Bilernes design er blevet for aggressivt" Læs mere
Tivoli ansætter ny kommerciel direktør Pia Kirkeskov Andersen ansat som ny kommerciel direktør i Tivoli Læs mere