Andre nyheder

søn, 03 mar 2024

Søren Pape skal bisættes fra domkirken i sin hjemby Viborg

Der bliver lagt blomster og tændt lys foran Søren Pape Poulsens bopæl i Viborg oven på nyheden om hans død lørdag. Partiet oplyser søndag, at han vil blive bisat fra Viborg Domkirke. Først mandag bliver dag og tidspunkt afklaret.
Henning Bagger/Ritzau Scanpix Der bliver lagt blomster og tændt lys foran Søren Pape Poulsens bopæl i Viborg oven på nyheden om hans død lørdag. Partiet oplyser søndag, at han vil blive bisat fra Viborg Domkirke. Først mandag bliver dag og tidspunkt afklaret.

De Konservatives afdøde formand Søren Pape Poulsen skal bisættes fra Viborg Domkirke. Dag og tidspunkt bliver afklaret mandag.

Det oplyser partiet til Ritzau.

Pape, som er tidligere borgmester i Viborg, døde lørdag i en alder af 52 år efter en hjerneblødning.

Han var en populær borgmester, inden han blev konservativ formand og trådte ind på den landspolitiske scene.

Pape blev borgmester efter kommunalvalget i 2009, hvor han fik tredjeflest stemmer, og det lille parti snuppede posten foran både Socialdemokratiet og Venstre.

Søren Pape Poulsen boede i Viborg, og siden nyheden om hans død kom lørdag, har mange viborgensere været forbi hans bopæl for at lægge blomster og tænde lys.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Dansk lånesystem sælges til biblioteker i både Tyskland og Sverige Systemet Cicero er senest blevet solgt til Stadsbiblioteket i Stockholm og dets ... Læs mere
Afløser for kommunal socialdemokratisk stemmesluger er fundet Karsten Thomsen er mandag blevet udpeget som Birgit S. Hansens afløser som Fred... Læs mere
Stigende fragtrater får Mærsk til at løfte forventninger Mærsk opjusterer og regner nu med et driftsresultat på op mod 39 milliarder kr... Læs mere
Ny strategi skal lokke flere turister til Danmark Dansk turisme skal omsætte for 200 milliarder kroner i 2030. Det er et mål i r... Læs mere