Andre nyheder

ons, 09 okt 2024

af Mikkel Preisler

Spejderchef bliver ny bestyrelsesformand for politisk festival

Tusindvis besøger hvert år Folkemødet på Bornholm. (Arkivfoto).
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix Tusindvis besøger hvert år Folkemødet på Bornholm. (Arkivfoto).

Mathias Lysholm Faaborg, der er formand for Det Danske Spejderkorps, bliver ny bestyrelsesformand for Foreningen Folkemødet.

Det skriver TV 2 Bornholm efter foreningens ekstraordinære generalforsamling onsdag.

Vibe Klarup stoppede på posten i juni, efter at hun havde bestridt den i fire år.

- Årets folkemøde var det største til dato - med fredagens 47.000 deltagere som det højeste i folkemødets historie, lød det i den forbindelse.

- Jeg vurderer, vi er lykkedes fuldt ud, så nu synes jeg godt, jeg kan tillade mig at takke af.

Hun sagde farvel, efter at Folkemødets ledelse var blevet kritiseret for en række forslag om, hvordan arrangører kunne håndtere aktivister i forbindelse med den politiske festival.

Flere af forslagene lagde op til, at man inviterede aktivisterne med i debatten.

Det medførte, at tidligere minister Benny Engelbrecht (S) ifølge DR meldte afbud til samtlige debatter og arrangementer.

Han opfordrede tilmed bestyrelsen til at overveje en fyring af Folkemødets direktør, Peter Christiansen.

To måneder senere blev foreningens bestyrelse enige med direktøren om, at det var tid til at skilles.

Det havde "tæret hårdt på kræfterne" blandt ansatte og i bestyrelsen, at medierne havde dækket foreningen så intenst i en periode, lød en del af forklaringen.

Oven i det kunne Politiken allerede i april beskrive et brev fra en gruppe af Folkemødets medarbejdere Peter Christiansen fik kritik for at være "uengageret".

Mathias Lysholm Faaborg var i forvejen medlem af bestyrelsen, inden han onsdag blev valgt som bestyrelsesformand.

Nu bliver han en del af ledelsen, der står bag den populære begivenhed, hvor tusindvis af gæster en gang om året tager til Allinge på Bornholm.

På Folkemødet foregår der en lang række politiske debatter og samtaler.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Skræmmende ord fra Musk: Det er en revolution Musk afviser kritik af hans arbejde for DOGE Læs mere
2026 GMC Sierra EV får nye varianter og lavere startpris GMC udvider sortimentet af sin elektriske pickup med nye varianter, lavere prise... Læs mere
Undersøgelse: tilliden til Tesla styrtdykker – To ud af tre amerikanere vil ikke eje en Tesla En ny måling viser, at hele 67 procent af amerikanerne ikke vil eje eller lease... Læs mere
Kong Charles rydder kortvarigt kalenderen op grund af kræft Kong Charles oplever mindre birkvinger med hans behandling : Kalender ryddes for... Læs mere
25 procent told rammer hele bilmarkedet: Her bygges bilerne 25 procents told på alle importerede biler til USA sender chokbølger gennem bi... Læs mere