2024 er formentlig et år, som den amerikanske flyproducent Boeing gerne havde været foruden.
Det har nemlig været præget af høje omkostninger til blandt andet en omfattende strejke, som tusindvis af ansatte satte i værk.
Og så har der været sat spørgsmålstegn ved sikkerheden i selskabets fly, efter at et af dem tabte en dør under en ruteflyvning for godt et år siden.
Særligt strejken har været stærkt medvirkende til, at selskabet er kommet ud af året med et underskud på 11,8 milliarder dollar, hvilket svarer til knap 85 milliarder kroner. Det viser Boeings årsregnskab tirsdag.
Det er omkring fem gange så meget som året før.
64-årige Kelly Ortberg, der i midten af 2024 blev indsat som ny topchef, og som dermed fik ansvaret for at få selskabet på rette kurs, ser dog fremskridt.
– Vi gjorde fremskridt på nøgleområder for at stabilisere vores drift i kvartalet (fjerde kvartal, red.) og fortsatte med at styrke vigtige aspekter af vores sikkerheds- og kvalitetsplan, siger han i regnskabet.
Omsætningen, der primært var påvirket negativt af strejken i fjerde kvartal, dykkede sammenlagt med 14 procent til 66,5 milliarder dollar.
Omkring 33.000 ansatte strejkede i flere uger, mens de forhandlede nye vilkår på plads med Boeing.
I begyndelsen af november gik de med til en ny overenskomst, der blandt andet bød på en lønstigning på godt 43 procent over fire år.
Ifølge Boeing betydød lønaftalen, at den gennemsnitlige maskinarbejder fremover ville tjene 119.309 dollar om året. Det svarer til omkring 817.000 kroner.
Kelly Ortberg understreger i regnskabet, at Boeing som selskab er fokuseret på at lave ændringer, der skal være med til at genskabe kunders og ansattes tillid til koncernen.