Andre nyheder

tor, 05 sep 2024

Tidligere danske statsborgere kan kræve sager genoptaget

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har orienteret Folketinget om, at visse tidligere danske statsborgere kan få genoptaget sager om tabt dansk statsborgerskab.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har orienteret Folketinget om, at visse tidligere danske statsborgere kan få genoptaget sager om tabt dansk statsborgerskab.

Tidligere danske statsborgere, som har mistet deres danske statsborgerskab i perioden 1993 til 2015, fordi de i stedet har fået et fremmed lands statsborgerskab, kan få genoptaget deres sag.

Det meddeler Udlændinge- og Integrationsministeriet efter at have vurderet et par sager fra EU-Domstolen om tabt statsborgerskab.

Vurderingen, der blandt andet tager udgangspunkt i en tysk sag, lyder, at Danmark i strid med EU-retten ikke har taget stilling til det proportionale i, at de borgere, som har fået frataget dansk statsborgerskab, også har mistet deres unionsborgerskab, der blev indført fra 1993.

De har derfor krav på en individuel vurdering af det tabte unionsborgerskab, som - skulle de få medhold - i realiteten vil betyde et generhvervet dansk statsborgerskab.

Unionsborgerskabet er et supplement til det nationale medlemskab.

Selv om perioden dækker mere end tyve år, er der ifølge ministeriets vurdering potentielt tale om et "mindre antal" sager.

Det fremgår af et notat, som udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har sendt til Udlændinge- og Integrationsudvalget i slutningen af august.

Ministeriet kan ikke umiddelbart oplyse præcis, hvor mange sager der kan blive tale om.

En forudsætning for genoptagelse af sagen er, at "fortabelsen havde virkninger i forhold til EU-retten".

Det vil ifølge notatet almindeligvis gælde, hvis "den pågældende har haft familie- eller beskæftigelsesmæssig tilknytning til en anden EU-medlemsstat end Danmark på tidspunktet for fortabelsen".

Det vurderes, hedder det i notatet, at danske myndigheder ikke er forpligtet til tage stilling til sagerne af egen drift.

Det begrundes med, at der ikke findes et register for de pågældende personer.

Derfor vil danske myndigheder annoncere om muligheden på forskellige digitale platforme og på danske ambassader og repræsentationer i udlandet.

Af en afgørelse fra EU-Domstolen 5. september 2023 fremgår det imidlertid, at myndighederne er forpligtet til at give ansøgere en rimelig frist for at kræve en sag undersøgt.

- Fristen kan først begynde at løbe, hvis disse myndigheder behørigt har underrettet denne person om fortabelsen af dennes statsborgerskab, skriver EU-Domstolen i en sag om en kvinde med dansk mor og amerikansk far.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Regeringstoppen holder topmøde om uddannelsespolitik To dage i oktober er seks ministre med, når regeringen holder uddannelsespoliti... Læs mere
Mette Frederiksen lover at slå ring om flere nedslidte lønmodtagere I fagbevægelsens hule lover Mette Frederiksen at slå ny ring om nedslidtes pen... Læs mere
Salget af elbiler halter efter i EU Nye tal viser, at der i august blev solgt 44 procent færre elbiler i EU end i s... Læs mere
Ledigheden hoppede på stedet i august Ledigheden rykkede sig ikke ud af stedet i august. Der er fortsat 87.000 på kon... Læs mere