Et flertal i Folketinget vil udskifte samtlige medlemmer af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET.
Det fremgår af en politisk aftale, som er blevet præsenteret onsdag eftermiddag. Det var det uafhængige tilsyn, som med en pressemeddelelse i august 2020 udløste en af de største efterretningsskandaler i nyere tid.
Formand for tilsynet er landsdommer Michael Kistrup, som også var formand for Minkkommissionen og en kort overgang den nu nedlagte Irak- og Afghanistankommission.
I stedet skal de fem medlemmer erstattes af nye medlemmer med erfaring indenfor udenrigs-, sikkerheds- og efterretningsmæssige forhold.
Lige nu sidder foruden formand Michael Kistrup to professorer, en juridisk chef for Kommunernes Landsforening samt direktøren for Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, i tilsynet.
Medlemmerne må ikke gøre tjeneste i centraladministrationen eller efterretningstjenesterne. Der skal indføres en karensperiode på fire år.
Tilsynet vakte i 2020 stor opsigt med en kritisk pressemeddelelse om Forsvarets Efterretningstjeneste, FE. Regeringen - i form af Socialdemokratiet - valgte at hjemsende ledende medarbejdere i FE.
I et interview med Politiken sagde Kistrup, at reaktionen var mere alvorlig, end han havde regnet med. Det udløste FE-sagen, som løb ud i sandet, da anklagemyndigheden droppede sagen efter flere kendelser i Højesteret.
Ved udgangen af 2023 indgik regeringen og SF en aftale om tilsynet og Folketingets kontroludvalg efter et højspændt forløb, hvor SF løb fra en aftale med oppositionen om at undersøge FE-sagen. Der var alligevel ikke flertal.
I stedet støttede SF nu regeringens forslag om en begrænset undersøgelse forankret i Justitsministeriet. Til gengæld gik regeringen med til at styrke tilsynet og at lade sagen om Ahmed Samsam blive undersøgt.
Hidtil har tilsynet fokuseret på tjenesternes behandling af personoplysninger. Men fremover skal der føres tilsyn med tjenesternes operative opgaver.
En anden del af aftalen er, at partier med over ti mandater skal have en plads i Folketingets kontroludvalg. I dag er fem partier medlem, men med de nye regler bliver det syv.
Tilsynet skal rapportere til Folketingets kontroludvalg, hvor der er tavshedspligt.
SF ønskede sig en mindretalsbeskyttelse i udvalget, når det skal bede tilsynet om en undersøgelse. I dag kan det ske ved almindeligt flertal. Men partiet kom ikke igennem med det.
I helt særlige tilfælde kan PET nægte at give oplysninger til tilsynet.
PET har en whistleblowerordning, som er forankret i Justitsministeriet. Men den skal fremover hører hjemme under tilsynet.
Den nye aftale omhandler kontrollen med Politiets Efterretningstjeneste, PET.
Aftalen rummer derudover også et tættere samspil mellem kontroludvalget og TET.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) påpeger, at det er en bred aftale, hvor alle partier i Folketinget undtagen Alternativet er med. Han mener, at aftalen dermed sikrer, at "de rigtige rammer og systemer er på plads".
- Det er godt (at aftalen er bred, red.), for det er afgørende for danskernes sikkerhed, at vi har effektive efterretningstjenester, der kan bekæmpe kræfter, der vil os ondt, og samtidig har befolkningens tillid, siger Peter Hummelgaard.
Senere skal det udvides til også at omfatte tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste. Det skyldes en ny praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som kræver en større omlægning.
Kilde: /ritzau/
