Et flertal i Folketinget har efter stærk uenighed og debat stemt for et lovforslag, som giver dansk statsborgerskab til lidt over 2000 personer.
Heriblandt er de tre personer, som for nylig har været til meget omdiskuterede samtaler i Folketingets Indfødsretsudvalg for at afklare, om deres værdier var tilstrækkeligt danske.
Liberal Alliance, som er med i aftalekredsen, der har lavet reglerne for at få dansk statsborgerskab - også kendt som indfødsret - har stemt blankt.
Det betyder ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), at Liberal Alliance ikke længere betragtes som værende en del af aftalekredsen.
Samme skæbne overgik De Konservative tidligere i år, efter at partiet flere gange havde stemt blankt.
Foruden Liberal Alliance stemte De Konservative og Danmarksdemokraterne også blankt, altså hverken for eller imod.
Regeringspartierne stemte for sammen med SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet. Dansk Folkeparti stemte imod.
I 2021 blev der indgået en aftale, hvor reglerne for at få dansk statsborgerskab blev strammet. Partierne i aftalekredsen har tidligere talt regeringspartierne samt Liberal Alliance og De Konservative.
Både Liberal Alliance og De Konservative mener dog ikke længere, at der er godt nok styr på, hvem der får tildelt dansk statsborgerskab.
Liberal Alliance har krævet, at der findes en måde, hvorpå de personer, der ansås som "antidemokrater", kan frasorteres og ikke kommer med på lovforslaget om indfødsret. Altså personer, som ikke har de rette værdier ifølge partiet.
Dybvad Bek har meddelt, at regeringen vil lave en ekspertgruppe, der skal undersøge muligheden for at screene ansøgere om statsborgerskab, i forhold til hvad ansøgere tidligere har sagt eller skrevet. Det vil formentlig tage et år.
Men det er ikke godt nok. Det mener LA's indfødsretsordfører, Sandra Elisabeth Skalvig.
- Vi vil have en aftale. Vi vil ikke have en undersøgelse. Vi vil ikke deponere vores holdning i regeringens syltekrukke, siger hun fra Folketingets talerstol.
Som noget nyt blev de tre ansøgere kaldt til samtale i Folketingets Indfødsretsudvalg, blandt andet på grund af ytringer på sociale medier om homoseksuelle.
Det har været et årelangt ønske fra flere partier om at kunne sortere eksempelvis antidemokrater fra listerne over nye danske statsborgere, og derfor opstod samtalerne.
De tre ansøgere stod i forvejen til at få statsborgerskab, men blev som noget nyt kaldt til samtale, fordi medlemmer af indfødsretsudvalget - blandt andet af en borger - blev gjort opmærksom på, at ansøgerne tidligere havde skrevet kontroversielle ting på sociale medier.
Den ene af de tre ansøgere har glædet sig over den trafikulykke, der dræbte Muhammedtegneren Lars Vilks og to politibetjente ved at skrive "godt at høre".
I forbindelse med burka- og niqabforbuddet skrev ansøgeren, at "de sindssyge folk i Folketinget skal gøre noget mod jeres homoseksualitet i stedet for".
En anden ansøger har sammenlignet adskillige vestlige verdensledere med Adolf Hitler fra Nazityskland. Vedkommende har også tilkendegivet sympati for den militante bevægelse Hizbollahs øverste leder, Hassan Nasrallah.
Indfødsretsudvalget vil nu overveje, hvordan man fremover kan tjekke ansøgeres holdninger mere systematisk.
Op til samtalerne har der været forvirring om, hvad der juridisk kunne lade sig gøre i forbindelse med samtalerne.
Mens embedsværket har udtrykt bekymring for de juridiske rammer, har dele af venstrefløjen været store modstandere af samtalerne.
Hvert halve år vedtager Folketinget et lovforslag, som giver dansk statsborgerskab til et par tusinde udlændinge.
Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og De Konservative ville undtage to ud af de tre pågældende ansøgere fra statsborgerskab.
Dybvad Bek konstaterer fra talerstolen, at debatten ifølge ham får det til at lyde, som om man bare kan "trække et statsborgerskab i automaten". Det er fejlagtigt, mener ministeren.
Kilde: /ritzau/
