Andre nyheder

ons, 27 mar 2024

Trods øget billetsalg forventer DSB ledige pladser i påsken

Langt de flest købere af Orange-billetter i påsken hos DSB skal rejse på tværs af landet over Storbælt. (Arkivfoto).
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix Langt de flest købere af Orange-billetter i påsken hos DSB skal rejse på tværs af landet over Storbælt. (Arkivfoto).

Påsken er traditionelt ikke den travleste periode for DSB.

Derfor vil der generelt være ledige siddepladser i togkupéerne i den kommende periode trods et over dobbelt så stort salg af Orange-billetter i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Det skyldes ikke mindst, at mange pendlere og studerende holder fri.

Det oplyser DSB i en pressemeddelelse.

Weekenden op til påskeugen var den mest travle. Herefter kommer skærtorsdag som den dag med flest rejsende.

Man opfordres til at tjekke Rejseplanen, da der kan være sporarbejde enkelte steder.

Langt de flest købere af Orange-billetter skal rejse på tværs af landet over Storbælt.

Samlet set er der - grundet en særlig kampagne - solgt 96.000 Orange-billetter. Det svarer til en stigning på 138 procent i forhold til påskeperioden sidste år.

- Det kan være en god idé at overveje en pladsbillet, hvis man vil rejse på en af de mest populære afgange, siger Tony Bispeskov, informationschef hos DSB, i meddelelsen.

Der er desuden sket en vækst på omkring 20 procent i udlandstrafikken.

Har man i sinde at rejse med tog i Sønderjylland, er der dog grund til at overveje sine muligheder en ekstra gang.

Over 20 afgange fra togselskabet Arriva er onsdag morgen aflyst omkring Esbjerg, Varde, Ribe og Tønder.

Aflysningerne skyldes "materielforhold", og der kommer til at være aflysninger også i påsken, lyder det.

Også mange bilister er på vejene i påskedagene.

Af Vejdirektoratets trafikprognose fremgår det, at særligt onsdag og torsdag vil være præget af tæt trafik og risiko for kødannelser.

På Storebæltsbroen er der særligt risiko for kø i kort- og kontantbanerne, skriver Sund og Bælt på sin hjemmeside.

Det forventes, at omkring 250.000 vil benytte sig af betalingsanlægget i påskedagene.

Antallet svarer stort set til, hvor mange der krydser broen på en almindelig uge.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Tesla leverer færre biler end ventet og aktien sendes nedad Tesla-leverancer ligger 8000 biler under forventning. Aktien daler, og analytike... Læs mere
Øget efterspørgsel får Emirates til at indsætte fragtfly fra København Et ugentligt fragtfly til og fra Københavns Lufthavn skal hjælpe Emirates med ... Læs mere
Endnu en socialdemokratisk borgmester stopper efter kommunalvalg Marcel Meijer (S) har besluttet sig for, at 12 år som borgmester må være nok ... Læs mere
Private må tilbyde taxakørsel på yderligere tre småøer På i alt 11 danske øer er det nu muligt for private at tilbyde kørsel mod bet... Læs mere
Mere end seks ud af ti nye biler er elektriske 61,5 procent af nyindregistrerede biler i december var elektriske. Det viser opg... Læs mere