Ifølge Semafor, der citerer to anonyme kilder tæt på sagen, kan Trump-administrationen potentielt inkludere en officiel anerkendelse af Krim som russisk i fremtidige fredsforhandlinger om den igangværende krig i Ukraine.
Krim blev annekteret af Rusland i 2014, hvilket udløste stor international fordømmelse og en stribe sanktioner mod Rusland. Men nu forlyder det altså, at Trump skal have drøftet muligheden for både at anerkende halvøen som russisk territorium og opfordre FN til at følge trop.
Historisk kontekst
Krims geopolitiske betydning kan ikke undervurderes. Den strategisk vigtige halvø i Sortehavet var tidligere en del af Sovjetunionen, men overgik i 1954 til den ukrainske republik. Da Rusland i 2014 annekterede området, blev det set som en overtrædelse af folkeretten, og en stor del af verdenssamfundet anerkender fortsat Krim som ukrainsk. Russiske myndigheder har imidlertid fastholdt, at folkeafstemningen i Krim, der fandt sted under russisk militær tilstedeværelse, legitimerede annekteringen.
Trumps udenrigspolitiske linje
Trump-administrationen har flere gange udvist en anderledes tilgang til Rusland sammenlignet med tidligere amerikanske regeringer. Mens nogle mener, at en anerkendelse af Krim som russisk vil kunne bane vej for diplomatiske løsninger og formelt sætte et punktum for dele af konflikten, frygter andre, at det vil blive opfattet som en uacceptabel imødekommelse af russiske interesser.
Desuden ses dette mulige træk som en del af en større strategi, hvor USA kunne forvente russiske indrømmelser i andre dele af forhandlingsprocessen. Dog er intet bekræftet, og mange amerikanske politikere, både fra Demokraterne og Republikanerne, vil formentlig være skeptiske over for ethvert skridt, der reelt legitimerer Ruslands annektering.
Internationale reaktioner
Skulle Trump-administrationen åbne op for at acceptere Krim som russisk, vil det med stor sandsynlighed udløse reaktioner i Europa, hvor EU-landene hidtil har stået fast på deres ikke-anerkendelse af den russiske overtagelse. Samtidig ville det sætte en helt ny dagsorden for FN’s rolle i konflikten, hvis Washington aktivt opfordrer verdensorganisationen til at følge trop.
Omvendt kan nogle internationale aktører se en potentiel fredsaftale som en positiv udvikling, hvis det fører til en afslutning på krigshandlingerne i Ukraine. Spørgsmålet er dog, om prisen – en de facto anerkendelse af russisk suverænitet over Krim – er politisk og moralsk acceptabel.
Udfaldet af disse forhandlinger vil ikke kun afhænge af USA og Rusland, men også af Ukraines egen holdning. For den ukrainske regering har tilbageleveringen af Krim været en vigtig betingelse for varig fred. Eventuelle skridt fra Trump-administrationen mod at anerkende den russiske annektering kan derfor skabe yderligere spændinger.
