Andre nyheder

man, 08 apr 2024

Tysk soldat snublede og skød sig selv i foden under øvelse i Danmark

Det endte uheldigt for en tysk soldat, da han lørdag skulle gennemføre en øvelse i Borris Skydeterræn. Billedet er fra Oksbøl Skydeterræn, hvor en finskytte fra Slesvigske Fodregiment var på øvelse 16. marts sidste år. (Arkivfoto).
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Det endte uheldigt for en tysk soldat, da han lørdag skulle gennemføre en øvelse i Borris Skydeterræn. Billedet er fra Oksbøl Skydeterræn, hvor en finskytte fra Slesvigske Fodregiment var på øvelse 16. marts sidste år. (Arkivfoto).

En tysk oberstløjtnant kom ved et uheld til at skyde sig selv i foden, da han lørdag var i gang med at gennemføre en handlebane i Borris Skydeterræn.

Det fortæller Hjemmeværnskommandoens pressevagt Kevin Sigvartsen til TV Midtvest mandag.

Oberstløjtnanten var i Danmark på øvelse. Uheldet skete, da han undervejs i sin gennemførelse af handlingsbanen skulle skyde mod forskellige mål.

Af ukendte årsager snublede den tyske soldat. Det resulterede i, at han fik affyret et skud, der ramte hans egen fod.

Soldaten blev efterfølgende kørt på hospitalet med ambulance.

Ifølge mediet har politiet været til stede for at gennemføre undersøgelser og klarlægge, hvorvidt der er sket noget, der kan være strafbart, eller om der er tale om en arbejdsulykke.

Andreas Andersen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, siger til TV Midtvest, at der umiddelbart ikke er sket noget, der er mistænkeligt eller strafbart.

Svar på undersøgelserne, som skal fastslå, om der er sket en arbejdsulykke, afventes stadig.

Ifølge vagtchefen var der ikke tale om en kritisk situation for den tyske soldat.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere
Mund- og klovsyge i Tyskland giver nye udfordringer for Danish Crown Store mængder tysk kød skal finde nye veje rundt i Europa, efter at Storbritan... Læs mere
Nato-lande vil skærpe sanktioner mod russisk skyggeflåde Ruslands skyggeflåde bør blokeres helt i Østersøen gennem sanktioner, mener ... Læs mere
Skattelettelser for 3,3 millioner danskere er lige om hjørnet Skatteminister Rasmus Stoklund (S) mener, at personskattereformen samlet set har... Læs mere
Mette F. om skyggeflåde: En måde for Rusland at fortsætte krig Mette Frederiksen er tirsdag til Nato-møde i Helsinki, hvor den russiske skygge... Læs mere