Regeringens beslutning om at udskyde CO2-afgiften for fiskeriet med fem år vil særligt komme én gruppe af fiskere til gode.
De store, mest miljø- og klimabelastende fiskefartøjer.
Nye beregninger fra Danmarks Naturfredningsforening og tænketanken Concito viser, at de store fiskefartøjer med størst forurening får langt den største del af millionrabatten ved den sløjfede afgift.
- Det er helt klart for klimasagen et tilbageskridt, i forhold til at man lader et erhverv undgå at betale for den CO2-forurening, det har, siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.
Ud af en samlet fiskerflåde på 299 fartøjer er der 20 styks, der er 40 meter eller længere. Det er denne gruppe, der står for den største andel af de sparede afgiftskroner.
Regeringen har samlet set sat 632 millioner kroner af til at kompensere fiskere for CO2-afgiften, så afgiftsbelastningen neutraliseres indtil 2030.
De store fartøjer på over 40 meter vil få 303 millioner kroner fra den pulje – en andel på 48 procent.
- Det er den allermest natur- og klimaskadelige fiskeriform, der får de største lempelser, siger Lars Midtiby.
De 30 fartøjer på mellem 24 og 39,9 meter får en afgiftsrabat på 152 millioner kroner. Det svarer til 24 procent af den samlede støtte.
Dermed får de to kategorier af største fiskekutterer 72 procent af den samlede afgiftsrabat.
Omvendt får fiskerne med de mindre både en lavere andel.
Der er 250 fiskerbåde, der er kortere end 24 meter. De får tilsammen 176,3 millioner kroners rabat, svarende til 28 procent af støtten.
Den store forskel i rabatten afspejler, at afgiften pålægges fiskernes forbrug af brændstof. De store fiskekuttere bruger mere brændstof, og derfor ville deres afgiftsbetaling være højere. Rabatten er derfor tilsvarende større for dette segment.
Men det er en usund struktur, mener Danmarks Naturfredningsforening og Concito.
For det er de mindre fiskekuttere, der har den mest miljøvenlige praksis, selv om de får den mindste økonomiske hjælp ved regeringens tiltag.
- Det her er ikke til gavn for de små, kystnære fiskere, siger Torsten Hasforth, seniorøkonom i Concito.
Lars Midtiby stemmer i.
- Det er i den grad en forspildt chance i forhold til at hjælpe en mere grundlæggende omstilling af fiskeriet på vej, siger han.
Torsten Hasforth påpeger, at afgiften har været kendt siden 2022, og at fiskeriet derfor har haft knap tre år til at forberede sig.
- Det er der nogle fiskere, der har ageret efter. Andre har sagt, at de ikke kan gøre noget, og dem belønner man så nu.
I Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er man ikke helt enig i opgørelsesmetoden.
Ministeriet påpeger, at store kuttere ofte fanger flere fisk, og at brændstofforbruget i forhold til mængden af fanget fisk derfor er relativt lavere her.
Samtidig påpeger minister Jacob Jensen (V), at det er naturligt, at kuttere med størst brændstofforbrug får den største rabat, netop fordi de med højt brændstofforbrug stod til en større regning.
Regeringen fastholder, at neutraliseringen af CO2-afgiften skal hjælpe fiskeriet skånsomt gennem omstillingen.
- Regeringen har en klar ambition om at gøre hele fiskeflåden grønnere på sigt, og vi arbejder på at finde de rigtige løsninger, så fiskeriet ikke afvikles, men kan udvikle sig i den rigtige retning, siger Jacob Jensen i en skriftlig kommentar.
Regeringen håber at få flere partier med bag aftalen om den udskudte afgift i netop igangværende forhandlinger.
Kilde: /ritzau/
