Andre nyheder
Vestas og Ambu får kurstæsk på børsen efter regnskab
Både Vestas og Ambu brager ned på børsen efter at have præsenteret regnskab. Vestas falder over ti procent.
Vindmølleproducenten Vestas brager ned på børsen, efter at selskabet har præsenteret sit regnskab for tredje kvartal tirsdag morgen.
Efter cirka 45 minutters handel står Vestas til et fald på over ti procent.
I tredje kvartal har Vestas tjent 127 millioner euro, svarende til cirka 947 millioner kroner. Det er 99 millioner euro mere end i samme kvartal i 2023.
Ser man derimod på selskabets resultat for årets første ni måneder, finder man et underskud på 104 millioner euro, svarende til cirka 776 millioner kroner.
Også Ambu, som præsenterede sit regnskab for det skæve regnskabsår 2023/2024 mandag aften, står til et markant fald tirsdag.
Efter 45 minutters handel falder aktien knap 13 procent.
ritzau/
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: