Og ifølge de økonomiske vismænd kunne der faktisk være anledning til at gøre det igen.
I deres efterårsrapport vurderer vismændene - formandskabet i De Økonomiske Råd - tirsdag, at der er ni milliarder kroner mere i råderummet, end Finansministeriet anslår.
- Råderummet vurderes større end Finansministeriets opgørelse, hvilket blandt andet er drevet af højere indtægter fra nordsøbeskatningen og et lavere skøn for udgifter til investeringer og subsidier, skriver De Økonomiske Råd.
I 2024-priser anslog ministeriet i august, at der er et råderum på 55 milliarder kroner frem mod 2030. De Økonomiske Råd er nået frem til, at der er 64 milliarder kroner.
Det finanspolitiske råderum er et mål for, hvor mange penge politikerne kan afsætte til nye initiativer eller til at sænke skatterne frem mod 2030.
Det er med andre ord penge, der kan bruges, uden at der skal findes ny finansiering - og uden at bryde målene for den strukturelle saldo.
Vismændene understreger dog, at der er adskillige usikkerheder i fremskrivningen, der baserer sig på en række forudsætninger.
Samtidig kan pengene fra for eksempel nordsøbeskatningen, som blandt andet ventes at stige på grund af stigende oliepriser, ikke bruges til nye permanente udgifter, da udvindingen stopper igen.
- For alle praktiske forhold er der altså stort set de samme midler til rådighed frem mod 2030 i nærværende fremskrivning og i Finansministeriets fremskrivning, vurderer vismændene.
Derudover kan de fremtidige penge hurtigt få ben at gå på.
Indregnes allerede aftalte udgifter til forsvar og grønne initiativer, forsvinder de første 11 milliarder kroner.
Ændrer man derudover forudsætninger, så det offentlige forbrug følger med den ventede udvikling i befolkningen og den økonomiske velstand, kommer et yderligere træk på 24 milliarder kroner.
- Der er altså fortsat knap 30 milliarder kroner til andre initiativer, fastslår vismændene.
/ritzau
