Vores forhold til penge handler sjældent kun om tal og logik. Følelser spiller en langt større rolle, end vi ofte erkender. Uanset om vi sparer, bruger, investerer eller undgår økonomiske beslutninger helt, er det ofte vores indre følelsesliv, der trækker i trådene. Her får du en top 5 over de følelser, der i al hemmelighed styrer dine pengevaner – måske mere end du tror.
Frygt – Når worst case styrer beslutningen
Frygt er en stærk drivkraft, især når det kommer til økonomi. Frygten for at mangle penge kan få os til at over-sparre, undgå investeringer eller gemme pengene under madrassen. Omvendt kan frygt for at gå glip af noget (FOMO) føre til impulskøb og dårlige økonomiske valg. Frygt skubber os ofte væk fra fornuft og ind i enten passivitet eller panik.
Skyld – Når du forsøger at kompensere
Skyldfølelse kan opstå, når du føler, du ikke lever op til egne eller andres forventninger – og det kan føre til økonomisk kompensation. Det ses ofte hos forældre, der køber dyre gaver for at dække over dårlig samvittighed, eller hos personer, der bruger penge på andre for at “gøre det godt igen”. Problemet er, at det sjældent løser følelsen – og det tømmer kontoen i processen.
Stolthed – Når penge bliver et prestigeprojekt
Stolthed kan få os til at bruge penge for at sende signaler til omverdenen. Dyre mærkevarer, store biler og luksusrejser kan være måder at vise succes på – selv hvis økonomien halter bag facaden. Det er en følelse, der let får os til at leve over evne, fordi det ydre image bliver vigtigere end den indre balance.
Tryghed – Når forbruget skaber ro
Mange bruger penge for at skabe en følelse af tryghed. Det kan være at have en fyldt fryser, en opsparing eller faste abonnementer, der skaber stabilitet. Men for nogen bliver forbruget i sig selv en slags trøst. Små køb kan give en midlertidig ro, der dog sjældent varer ved. Økonomisk tryghed kommer nemlig sjældent af spontane køb.
Begær – Når ønsket om mere aldrig stopper
Begæret efter mere – flere ting, større oplevelser, højere status – driver mange økonomiske beslutninger. Det kan føles som motivation, men bliver hurtigt til en endeløs jagt. Problemet er, at begær sjældent tilfredsstilles permanent. Når vi konstant vil have mere, bliver økonomien aldrig et værktøj til frihed, men en evig jagt på det næste fix.