Pressemeddelelse

tor, 09 mar 2023

Änglamark vinder Sustainable Brand Index 2023

Signe D. Frese, CSR-direktør i Coop. (Foto: Coop)

Pressemeddelelse

9.3.2023 12:00:00 CET | Coop Danmark A/S

De danske forbrugere peger på Änglamark, når de skal vælge det mest bæredygtige brand. Det er Ânglamarks stærke position inden for økologi, høj troværdighed og koblingen til Coop, der sender Änglamark til tops på Sustainable Brand Index 2023.

Änglamark bliver betragtet som det mest bæredygtige brand af de danske forbrugere. Det viser det netop offentliggjorte Sustainable Brand Index. Sustainable Brand Index måler hvert år, hvordan forbrugerne opfatter varemærker ud fra et bæredygtighedsperspektiv, og i 2023 indtager Änglamark fra Coop førstepladsen.

Signe D. Frese, CSR-direktør i Coop, siger:

”Hele ideen bag Änglamark er at give forbrugeren, der vil tage gode valg for sig selv og miljøet, ét mærke at orientere sig efter. Derfor gør det mig rigtig glad, at det netop er forbrugerne, der peger på Änglamark som det mest bæredygtige brand. Det viser, at de forstår Coops hensigt med Änglamark og de værdier, der ligger bag mærket.”

Ifølge Erik Elvingsson Hedén, der er stifter af Sustainable Brand Index, vinder Änglamark førstepladsen på grund af brandets stærke position inden for økologi, på grund af høj troværdighed og på grund af sammenkoblingen til Coop.

”Det er ikke overraskende, at Änglamark vinder. Det er et brand, der har opbygget sin styrke inden for økologi i årtier og er med i de fleste danskeres liv," siger han.

Om Änglamark

Änglamark dækker over økologiske eller allergi- og miljøvenlige produkter fra Coop af høj kvalitet. Änglamark-serien har mere end 1.200 forskellige produkter inden for de fleste kategorigrupper, og køber man Änglamark, får man produkter uden overflødig kemi og skadelige stoffer. Alle produkter er godkendt af relevant mærkningsordning.

Om SB Index 2023

Sustainable Brand Index er en uafhængig undersøgelse på tværs af brancher og landegrænser. Undersøgelsen består i 2023 af næsten 1 .600 brands, 36 brancher, 80.000 forbrugerinterviews i Europa. Det er virksomheden SB Insight, der står bag Sustainable Brand Index.

Andre læser også

Rasmus Jarlov vender tilbage til Folketinget på mandag Rasmus Jarlov (K) er tilbage i Folketinget på mandag efter at have været sygem... Læs mere
Royal Unibrew lukker med største stigning i 15 år Royal Unibrew opjusterede torsdag sine forventninger til 2024 til en organisk v... Læs mere
Svensk politi skyder mand: Angreb tre ældre kvinder Den ene af tre angrebne kvinder i Västerås er kommet svært til skade, oplyser... Læs mere
Lidt under halvdelen af Børsen står tilbage efter brand Statsminister Mette Frederiksen besøger fredag eftermiddag området omkring Bø... Læs mere
99 procent af Børsens kulturgenstande er reddet efter brand Ifølge Brian Mikkelsen har man formået at redde 99 procent af de genstande, de... Læs mere