Årsregnskab

tor, 23 mar 2023

Aquaporin annoncerer vækst på 243 procent i 2022

Aquaporin annoncerer vækst på 243 procent i 2022

Pressemeddelelse

23.3.2023 11:50:39 CET | Aquaporin A/S

2022 var et godt år for Aquaporin, da den danske virksomhed opnåede en vækst på 243% procent i omsætning i forhold til året før. Væksten i omsætning betyder, at Aquaporin i 2022 havde en omsætning på 30,6 millioner kroner, mens dette tal i 2021 var 8,9 millioner kroner.

Aquaporin har i dag udsendt sin årsrapport for kalenderåret 2022. Hos Aquaporin vækker årsrapporten tilfredshed på hovedkontoret i Kongens Lyngby, og Chief Financial Officer i Aquaporin, Klaus Juhl Wulff, har følgende udtalelser til året der gik.

“Vi er meget tilfredse med vores resultat for året 2022, hvor vi leverede på vores outlook og vækstede omsætningen med 243%, og kom ud af året med et stærkt momentum. I 2023 forventer vi at fordoble omsætningen og levere en forbedret gross profit margin, hvilket bekræfter, at vi forsætter den positive udvikling. Derudover rejste vi i februar 2023 74 millioner kr. i ny kapital, som skal bruges til at understøtte vores fortsatte vækstrejse,” siger Klaus Juhl Wulff.

Senere i dag vil Aquaporin afholde en webcast, hvor det vil være muligt at høre om årsrapporten – her vil Chief Executive Officer, Matt Boczkowski, og Chief Financial Officer, Klaus Juhl Wulff, deltage og stille op til en Q&A-session i forlængelse af præsentationen.

Stor fremdrift i Kina

Gentagende ordre fra Philips Water Solutions betyder, at Aquaporin er til stede i mere end 140.000 hjem i Kina. Den globale aftale mellem de to virksomheder har indledningsvist fokus på Kina, hvor Aquaporin vil være den eksklusive partner på membranteknologi i en lang række af vandfiltreringsmaskiner, der er at finde i Philips’ omfattende produktportefølje i Kina.

Det kinesiske marked udgør i dag mere end halvdelen af det globale marked for vandfiltreringsløsninger, og med mere end 1,4 milliarder mennesker forventes markedet at blive endnu større.

Eksklusivt samarbejde med industriledende vinvirksomhed

I løbet af 2022 har Aquaporin solgt sit første Forward Osmosis-system (FO) til E. & J. Gallo Winery i Californien, der er en af de globale ledere i vinindustrien.

Forward Osmosis-systemet er baseret på Aquaporins unikke naturlige koncentrationsteknologi, der muliggør det at bevare naturlige smage, aromaer og næringsstoffer.

E. & J. Gallo Winery forhandler vin I mere end 100 lande og ligger i Californien. Virksomheden har en bred produktportefølje, der inkluderer vine, alkoholbaserede drikke og forskellige distellerede former for spiritus.

Nye PFAS-fjernende produkter rammer markedet i 2023

A2O Pure er et produkt, der er tiltænkt hjemmet og en befolkning, der tørster efter rent og sundt vand – denne vandfiltreringsmaskine vil derimod være tilgængelig i Danmark gennem en række salgskanaler allerede i første kvartal 2023.  A2O Pure er en løsning, som du kan have under håndvasken, der filtrerer dit drikkevand og denne er udviklet af Aquaporin og indeholder den unikke Aquaporin Inside®-teknologi.

Herudover har Aquaporin annonceret endnu et produkt, der er udviklet af selskabet selv i form af A2O Bar, der er en fem-i-én løsning, der bliver bygget ind i dit køkken, hvor du kan få koldt, tempereret, brusende, kogende vand og isterninger – alt sammen filtreret og fri for forurenet vand, heriblandt PFAS.

Forventninger til 2023

Aquaporin forventer, at omsætningen for 2023 ligger i størrelsesordenen 50-70 millioner kroner, hvilket repræsenterer en fordobling sammenlignet med 2022. Aquaporin forventer et tab i størrelsesordenen 105-95 millioner kroner.

“I Aquaporin fokuserer vi på at gentænke vandfiltrering med bioteknologi. I løbet af 2022 skærpede vi vores strategiske fokus på at levere renere vand globalt og banede vejen med en styrket kundeportefølje. Vi har startet året positivt med annonceringen af flere vigtige samarbejder, heriblandt aftaler med Philips Water Solutions og E. & J. Gallo Winery. Vi fortsætter vores arbejde mod at blive en ledende spiller inden for levering af naturligt rent drikkevand”, siger Matt Boczkowski, Chief Executive Officer i Aquaporin.

Om Aquaporin

Aquaporin er en innovativ vandteknologivirksomhed dedikeret til en mere bæredygtig verden, hvor vand bruges ansvarligt. Vi har hovedkvarter i Danmark og aktiviteter i Singapore, Tyrkiet, USA og Kina, hvor vi kombinerer avanceret bioteknologi og åben innovation med naturlige aquaporiner, naturens egen vandrensning, som vi integrerer i vores membranteknologi. Vores selvejede teknologi, Aquaporin Inside®, er baseret på Nobelpris-vindende forskning og bruges til at rense og genanvende vand i industrier, i vores hjem og endda af NASA i rummet. Vi arbejder med kunder og partnere over hele kloden for bæredygtigt at behandle industrielt spildevand, koncentrere mad- og drikkevareprodukter samt forbedre drikkevandskvaliteten og -tilgængeligheden.

Andre læser også

Polsk mand mistænkt for at bidrage til attentatplan mod Zelenskyj Mand er blevet anholdt for at hjælpe russiske efterretningstjenester i plan om ... Læs mere
Ny ældrereform vil øge ældres selvbestemmelse og tillid til personale Efter langstrakt forhandlingsforløb har regeringen landet en ældrereform, der ... Læs mere
Smuldret flertal ændrede forhandlingerne om ældrereform radikalt Da regeringen mistede sit indenrigspolitiske flertal, så oppositionen sit snit ... Læs mere
To anholdt i Tyskland - mistænkt for at planlægge sabotageangreb To tysk-russiske statsborgere er mistænkte for at have arbejdet for en udenland... Læs mere
Ældre Sagen mangler konkrete krav til kommunerne i ældrereformen - Vi havde gerne set, at der var mere håndfaste krav til kommunerne, siger chef... Læs mere