100.700 danskere arbejder efter pensionsalderen: Virksomheder risikerer at miste vigtig erfaring

Seniorerne fylder stadig mere på det danske arbejdsmarked. I december 2025 havde 100.700 personer over folkepensionsalderen lønindkomst, mens antallet af lønmodtagere mellem 65 og 69 år ifølge tal fra Dansk Arbejdsgiverforening er steget med 67 procent siden januar 2020.

Det svarer til 43.900 flere beskæftigede i aldersgruppen.

Udviklingen kan gøre fastholdelse af erfarne medarbejdere til et stadig vigtigere spørgsmål for virksomheder, der samtidig har svært ved at rekruttere arbejdskraft.

Det skriver Videnshuset Cabi i en pressemeddelelse, hvor organisationen opfordrer virksomheder til at begynde dialogen med seniorer flere år før pensionsalderen.

Seniorerne arbejder flere timer

I dag er 14 procent af arbejdsstyrken over 60 år, fremgår det af pressemeddelelsen. Om 15 år vil næsten hver fjerde dansker være over 67 år, samtidig med at de yngre årgange bliver mindre.

Også arbejdstiden blandt seniorer har bevæget sig opad.

Ifølge Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet arbejder de 70-79-årige 70 procent flere timer end i 2008. Blandt de 65-69-årige er stigningen 60 procent.

For Cabi er udviklingen et argument for, at virksomheder bør se fastholdelse af seniorer som en del af deres arbejde med bemanding og rekruttering.

“Det er ikke små forskydninger i kanten af arbejdsmarkedet. Det er et tydeligt signal om, at seniorerne udgør værdifuld arbejdskraft, som virksomhederne ikke har råd til at overse,” siger Marie Bergh Lødrup, seniorkonsulent i Cabi.

Cabi samarbejder i 2026 med Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet, der er en del af VIVE, om at gøre viden om seniorer anvendelig for virksomheder.

Samtalen bør komme før pensionsalderen

Ifølge Marie Bergh Lødrup venter flere virksomheder med at tale om medarbejderens sidste år på arbejdsmarkedet, til pensionsalderen er tæt på.

Det bør ske tidligere, mener hun.

“Mange virksomheder kommer til at få brug for de erfarne medarbejdere i de kommende år. Derfor skal de begynde dialogen i god tid, gerne flere år før medarbejderen når pensionsalderen,” siger hun.

En tidligere dialog kan ifølge Cabi i stedet handle om blandt andet arbejdsopgaver, trivsel, udvikling og medarbejderens ønsker til de kommende år.

Det kan være relevant, fordi overvejelser om arbejdsliv ikke nødvendigvis bliver delt med lederen. Cabi henviser til en generationsanalyse fra Lederne, som viser, at mange i Generation X – personer født mellem 1965 og 1980 – ser det som deres eget ansvar at tage hånd om trivsel og arbejdsliv.

Små ændringer kan få betydning

Cabi peger samtidig på, at et længere arbejdsliv ikke nødvendigvis kræver omfattende ændringer på arbejdspladsen.

Mulighederne kan eksempelvis være nedsat arbejdstid, en ekstra fridag, færre tunge løft, andre arbejdsopgaver eller efteruddannelse.

“Måske er nedsat tid eller en ekstra fridag det, der skal til. Det kan også være færre tunge løft, andre opgaver eller efteruddannelse. I mange tilfælde kan ganske små ændringer gøre en stor forskel,” siger Marie Bergh Lødrup.

Hun understreger samtidig, at formålet ikke er at overtale alle seniorer til at blive på arbejdsmarkedet. Pointen er ifølge Cabi at undersøge, om ændringer i arbejdslivet kan gøre det attraktivt for den enkelte medarbejder at fortsætte længere.

For virksomhederne handler spørgsmålet ikke kun om antallet af medarbejdere. Når en erfaren medarbejder forlader arbejdspladsen, kan virksomheden også skulle overføre branchekendskab, relationer og praktisk viden til andre medarbejdere – netop den problemstilling, Cabi fremhæver som en risiko ved at tage dialogen for sent.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.