Over 43.000 unge står uden job og uddannelse: Politikere rammer langt forbi eget mål

Det skulle gå markant bedre for de unge, der står uden for både job og uddannelse. Men en ny analyse fra AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at politikerne er langt fra deres egen målsætning.

I september 2025 var 43.400 unge mellem 15 og 24 år hverken i job, under uddannelse eller i besiddelse af anden fuldført uddannelse end grundskolen. Det er næsten 5.000 flere end det politiske delmål for 2025, hvor højst 38.500 unge måtte stå uden job og uddannelse.

Dermed blev målet ikke engang halvvejs indfriet, når man sammenligner med 2016, som er udgangspunktet for den politiske aftale.

”Over 43.000 unge er hverken i job eller uddannelse. Det er langt fra den politiske målsætning om at reducere andelen med 20 procent i forhold til niveauet i 2016,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Målet blev formuleret i 2017, da den daværende VLAK-regering indgik en aftale med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget. Her blev det besluttet, at andelen af unge uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked skulle halveres frem mod 2030.

Som led i aftalen blev der sat et delmål for 2025: Andelen skulle reduceres med 20 procent. Men ifølge AE lå andelen i 2025 på 6,4 procent af alle 15-24-årige. Delmålet svarede til højst 5,6 procent, mens 2030-målet er, at højst 3,5 procent af de unge må være uden job og uddannelse.

Analysen viser samtidig, at udviklingen ikke er ens for alle aldersgrupper

Blandt de 17- og 18-årige er der i dag en større andel uden job og uddannelse end i 2016. Omvendt er der sket et fald blandt de 19-24-årige.

AE peger især på folkeskolen som et sted, hvor problemerne begynder for mange unge.

”Der er mange unge, der forlader folkeskolen uden de faglige forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse. Hver niende elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik,” siger Troels Lund Jensen.

Ifølge AE er der brug for mere end de allerede planlagte investeringer, hvis 2030-målet skal nås. Troels Lund Jensen fremhæver, at det er positivt, at folkeskolen står til en investering, men han vurderer ikke, at det alene er nok.

”Det er godt, at folkeskolen i det nye regeringsgrundlag kan se frem til en pæn investering. Der er behov for at styrke folkeskolens almenområde, så der er bedre overskud til at løfte de fagligt svageste elever,” siger Troels Lund Jensen.

AE peger også på den forberedende grunduddannelse, fgu, som et konkret sted at sætte ind. Folketinget har vedtaget, at unge, der ikke består folkeskolens afgangseksamen efter 9. klasse, eller som falder fra et uddannelsestilbud i året efter 9. klasse, får retskrav på optagelse på fgu. Men ordningen træder først i kraft i 2030.

Det bør ifølge AE fremrykkes.

”Det batter bare ikke i forhold til 2030-målet. Der er nødt til at komme flere politiske initiativer på bordet, der hjælper de unge, som står uden job og uddannelse. Folketinget har vedtaget, at unge der ikke består folkeskolens afgangseksamen efter 9. klasse, eller som falder fra et uddannelsestilbud i året efter 9. klasse, får retskrav på optagelse på den forberedende grunduddannelse (fgu). Men det træder først i kraft i 2030. Det er oplagt at fremrykke retskravet, så flere unge kan få glæde af fgu, som vi ved har en god effekt for de unge,” siger Troels Lund Jensen.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.