Storstrøm Fængsel har 110 procent belæg: »Vi kan slet ikke følge med«

Storstrøm Fængsel har i år haft et gennemsnitligt belæg på 110 procent. Fængslet har plads til 252 indsatte, men huser dagligt 278, og det lægger ifølge fængslets arbejdsmiljørepræsentant et markant pres på medarbejderne.

Pernille Bjerring har 23 års erfaring fra fængselsområdet og var med til at åbne Storstrøm Fængsel i 2017. Hun beskriver den nuværende situation som værre end de problemer, hun tidligere har oplevet i systemet.

»Vi kan slet ikke følge med. Vi har hverken personale eller materiel til det, som politikerne har sat i værk,« siger hun.

Ifølge Fængselsforbundet er belægget på 110 procent en ny rekord for Storstrøm Fængsel. Det fremgår af Fængselsforbundets omtale.

Overarbejde fylder blandt medarbejderne

Det høje belæg falder sammen med en situation, hvor Bjerring beskriver store udfordringer med at få dækket fængslets poster.

»Vi er glade for vores job, men vi kender ikke vores arbejdsplads længere. Vi bløder som aldrig før. Vi har meget svært ved at dække posterne. Folk har ondt i maven over næste beordring,« siger hun.

Hun oplyser samtidig, at Storstrøm Fængsel har flest overarbejdstimer pr. medarbejder, og at hendes egen arbejdsbelastning har været betydelig.

»Jeg har arbejdet så meget ekstra, at jeg i de sidste fem år har arbejdet seks år.«

En del af kapacitetspresset håndteres med dobbeltbelæg. Ifølge Bjerring er det blevet en fast del af hverdagen. I afdeling A sidder der eksempelvis 75 indsatte, hvor der tidligere var 54.

Hun mener, at udviklingen også påvirker mulighederne for at arbejde med de indsatte.

»Det er mange, og det kommer der ikke noget godt ud af. Der er ikke tid til at tale med de indsatte. Alle bliver mere negative. Alligevel er meldingen, at vi skal indføre endnu mere dobbeltbelæg,« siger hun.

Kritik af ledelse og informationsniveau

Bjerring retter samtidig kritik mod både de politiske beslutninger på området og den lokale ledelse. Det er hendes vurdering, at medarbejderne er havnet mellem politiske krav og en ledelse, som skal gennemføre dem.

Informationsniveauet fra ledelsen er ifølge arbejdsmiljørepræsentanten samtidig for lavt. Ved ændringer oplever medarbejderne, at de nogle gange først bliver orienteret få dage før.

Ifølge pressematerialet har fængslet desuden i en periode stået uden chef, inden Anne Erlandsen blev tilknyttet. Bjerring peger også på, at dele af ledelsen ikke altid er fysisk til stede, og at det kan gøre kontakten vanskeligere.

Som eksempel på afstanden mellem beslutninger og den praktiske hverdag nævner hun indførelsen af dobbeltceller.

»Det sker uden føling med, hvad der sker på gulvet. For eksempel blev der indført dobbeltceller, uden vi havde køjesenge til det.«

Arbejdsmiljøarbejdet bliver presset

Bjerring fortæller, at arbejdsmiljøgruppen fortsat kommer med forslag til løsninger, men at der efter hendes opfattelse mangler tid til at arbejde videre med dem.

Hun beskriver et fængsel, hvor den daglige drift i stigende grad handler om at håndtere de mest akutte problemer.

»Arbejdsmiljøet er det vigtigste, vi har, og alligevel det første, der bliver nedprioriteret. Vi er mange, som er rigtig glade for vores arbejde, men vi er kede af, at ingen har tid til andet end brandslukning.«

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.