Pressemeddelelse

tor, 25 maj 2023

Arbejdsgivere: GDPR-reglerne trænger til et kritisk eftersyn

Arbejdsgiverforeningen KA, Karsten Høgild, direktør.

Pressemeddelelse

25.5.2023 09:54:30 CEST | Arbejdsgiverforeningen KA

I dag – den 25. maj - er det præcis fem år siden, GDPR-reglerne trådte i kraft. Folketinget bør bruge mærkedagen som afsæt til at give reglerne et kritisk eftersyn. Det er nemlig tiltrængt, mener Arbejdsgiverforeningen KA.

”For få uger siden spurgte vi vores medlemsvirksomheder, hvordan de oplever GDPR. Jeg havde godt på fornemmelsen, at GDPR ikke vinder nogen popularitetskonkurrence, men omfanget af utilfredsheden kom alligevel bag på mig. Mange virksomheder mener, GDPR er bøvlet, uforståeligt og unødvendigt,” siger Karsten Høgild, der er direktør i Arbejdsgiverforeningen KA, som har knap 1400 medlemsvirksomheder.

Han understreger, at KA naturligvis er tilhængere af, at virksomheder og alle andre passer godt på data og kun indsamler og gemmer det, der giver mening.

”Der er gode intentioner i GDPR-lovgivningen, som på mange måder er en videreførelse af den lovgivning, der var gældende før den 25. maj 2018. Men der er også store udfordringer, og dem skal vi kigge på,” siger Karsten Høgild og uddyber:

”Helt grundlæggende skal vi som samfund passe på, at vi i vores bestræbelser på at beskytte data ikke opbygger et system, der er så uoverskueligt og tidskrævende at navigere i, at det dræner virksomhederne for de kræfter, som ellers skulle være brugt på udvikling og på at skabe vækst,” siger Karsten Høgild og fortsætter:

”Vi skal også passe på, at vi ikke pådutter de frivillige foreninger så mange GDPR-barrierer, at ildsjælene og deres værdifulde engagement ikke drukner i bureaukrati eller helt forsvinder.”           

En af de store udfordringer med GDPR er, at reglerne ofte ikke giver klare svar.

”Lovgivningen åbner for fortolkning, og umiddelbart kan det være sympatisk, at der er elastik i tingene – men bagsiden af medaljen er, at det skaber forvirring og uklarhed, fordi hvad er nu det rigtige i den givne situation? Det er ikke hensigtsmæssigt, at virksomheder og alle andre skal bruge en masse tid på at sjusse sig frem til, hvad der er det korrekte i den konkrete situation,” siger Karsten Høgild.

En anden stor udfordring er, at GDPR-reglerne er overimplementeret i Danmark.

”Det svækker de danske virksomheders konkurrenceevne, fordi de skal opfylde krav, som man slipper for i andre lande. Der er både den direkte overimplementering, som politikerne har foretaget med åbne øjne, og så er der den indirekte overimplementering. Jeg tror, at sidstnævnte i høj grad skyldes, at mange har svært ved at overskue GDPR-junglen. Den usikkerhed og frygten for at blive sanktioneret gør, at mange – for at være på den sikre side – går med både livrem og seler,” siger han og tilføjer:

”I efterårets valgkamp talte mange politikere om behovet for at luge ud i bureaukratiet og gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. Et kritisk eftersyn af GDPR kunne være et passende første skridt i den retning.”

Andre læser også

Biden: USA vil forebygge en optrapning af konflikten i Mellemøsten Iraks premierminister siger i Washington, at hans land ønsker at udbygge relati... Læs mere
Våbenansvarlig på Baldwin-film får 18 måneders fængsel Hannah Gutierrez-Reed var våbenansvarlig under produktionen af "Rust", hvor en ... Læs mere
Israel ser flere mulige reaktioner på iransk angreb Medie: Israel søger efter en reaktion, som er smertelig for Iran, men som ikke ... Læs mere
Aktieinvestorer tror på at situationen i Mellemøsten ikke eskalerer Investorer mener ikke, at situationen i Mellemøsten eskalerer yderligere, siger... Læs mere
Høns og gæs må igen sættes fri efter risiko for fugleinfluenza Fødevarestyrelsen ophæver krav om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal væ... Læs mere