Det giver udslag i antallet af folkepensionister, at vi generelt lever længere. Antallet voksede således for 16. måned i træk.
Det viser en opgørelse fra jobindsats.dk, der drives af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Frem til april i år var der i alt 1.127.161 folkepensionister, hvilket er godt 2000 flere end måneden før.
Kigger man isoleret set et år tilbage, har der været tale om den største årlige stigning siden 2015.
Det skyldes blandt andet, at der mellem 2019 og 2022 blev sat en prop i stigningerne på grund af højere pensionsalder.
Det mener Mads Moberg Reumert, der er cheføkonom hos Danica Pension.
- Konkret betød det, at man skulle blive ældre, før man kunne blive folkepensionist, og dermed var der i de år færre, der opnåede folkepensionsalderen.
- Nu er proppen fjernet, og dermed ser vi igen flere, der når folkepensionsalderen igen, lyder det i en skriftlig kommentar.
Folkepensionsalderen blev i perioden gradvist sat op fra 65 til 67 år.
En anden årsag til stigningen er, at man fra politisk side har vedtaget, at man ikke længere mister folkepensionen som følge af ens arbejdsindkomst.
- Tidligere betød modregningen i folkepensionen, at arbejdede man efter folkepensionen, kunne det i mange tilfælde betyde, at det var mere begrænset, hvad man modtog i folkepensionen, skriver Mads Moberg Reumert.
- Det ville i mange tilfælde bedre kunne betale sig at udskyde sin folkepension, mens man arbejdede.
- Men de regler blev ændret i sommeren 2023, og mange, som arbejder efter folkepensionsalderen i disse år, vælger derfor nu at modtage folkepensionen, samtidig med at de arbejder.
Kilde: /ritzau/
