Er det blevet tid til at skifte dit nuværende tag ud med et nyt? Så er det bestemt værd at overveje et ståltag. I dag er stål særdeles populært herhjemme, og det er der flere grunde til.
Hvis du ønsker at blive klogere på de mange fordele ved et tag i stål, så læs videre her.
Ståltage har en levetid udover det sædvanlige
Det er ikke tilfældigt, at et ståltag er blevet én af de mest anvendte tagtyper til både erhvervsbygninger og boliger. Med et ståltag får du nemlig et stærkt og holdbart tag med en meget lang levetid. Faktisk kan stål holde i helt op til 50 år, så længe du foretager den rette vedligeholdelse.
Heldigvis skal du ikke i gang med de helt store plejeprojekter, da ståltag ikke er særligt vedligeholdelseskrævende. I forhold til andre tagtyper har det ikke brug for samme grad af vedligeholdelse. Det skyldes, at materialet er modstandsdygtigt overfor vind- og haglskader, at det ikke rådner eller forfalder, samt at det ikke behøver maling.
Derudover er der ingen risiko for skimmel eller alger, da ståltage ikke understøtter deres vækst. Du sparer dermed både tid og penge i løbet af tagets levetid, og som bolig- eller ejendomsejer er et ståltag derfor en yderst god investering.
Du øger brandsikkerheden med et ståltag
Udover at være holdbart er et ståltag generelt også meget brandsikkert, da stål klassificeres som et ikke-brandbart tagmateriale. Skulle der opstå brand, vil taget derfor ikke bryde i flammer. I stedet kan det hjælpe med at forhindre spredning af ilden.
Vælger du at få lagt et ståltag på din bolig eller din virksomhed, kan det fungere som ekstra beskyttelse i tilfælde af brand.
Et æstetisk flot valg
Endnu en grund til, at ståltage er blevet så populære, er, at de er yderst flotte. Du kan endda få det til at lige et helt klassisk tegltag takket være faconklip.
Ønsker du et pænt og holdbart ståltag, er Profilmontage klar til at påtage sig projektet. Med deres Tagstensplade får du et smukt tag i et elegant design, der giver dit hus et ansigtsløft og får hele udtrykket til at gå op i en højere enhed. Dette tag passer til enhver form for byggeri og kan leveres i fuld længde.
Takket være tagpladernes længde og bredde er de hurtige at montere, og med en garanti på hele 40 år er Profilmontages Tagstensplade et særledes godt valg.