Pressemeddelelse

ons, 18 jan 2023

Atea kåret som verdens mest bæredygtige it-servicevirksomhed igen

Pressemeddelelse

For andet år i træk topper Nordens største it-leverandør, Atea, listen som verdens mest bæredygtige virksomhed inden for it-servicebranchen ifølge Corporate Knights’ Global 100-liste. Samtidig stiger Atea to pladser på den samlede liste over verdens mest bæredygtige virksomheder fra nr. 51 til nr. 49 i år.

Sidste år optrådte Atea for første gang på den anerkendte Global 100-liste over verdens mest bæredygtige virksomheder, som blandt andet har haft danske Ørsted øverst på listen. Atea har igennem flere år arbejdet målrettet på at reducere virksomhedens CO2-emissioner og samtidig sikre en mere bæredygtig udvikling hos leverandører og kunder. Den indsats gør, at Atea igen i år høster anerkendelse på det prestigefyldte indeks.

”Det er en kæmpe ære, at Atea igen i år bliver udråbt til den mest bæredygtige it-servicevirksomhed i verden. Vi har høje ambitioner, når det kommer til bæredygtighed, og at vi er blandt de 100 mest bæredygtige virksomheder i hele verden, er en stor cadeau til vores arbejde."

Atea er blandt de ti bedst placerede virksomheder fra Nordeuropa på ranglisten, som i år er baseret på en vurdering af 6.720 virksomheder med mere end en milliard dollars i omsætning.

Genanvendt it er et område i vækst

Det er blandt andet Ateas it-genanvendelseskoncept, Atea Return, der siden 2020 har håndteret 1,4 millioner brugte enheder i Norden, der bidrager til, at Atea genindtager de fine placeringer på årets Global 100-liste.

”Vi oplever en stor fremgang på vores service Atea Return, som hjælper kunderne med at give brugt it-udstyr nyt liv. Vi har allerede udvidet vores kapacitet i forhold til at imødekomme den stigende efterspørgsel på at genbruge it-udstyr, og vi kommer til at søsætte flere initiativer i den nærmeste fremtid.”

Ateas skridt henimod en mere cirkulær forretningsmodel har både bidraget til omsætningen, hvilket Ateas seneste kvartalsregnskab vidner om, hvor de også har modtaget flere internationale anerkendelser blandt andet fra vurderingsbureauet EcoVadis, som i 2022 for tredje år i træk tildelte Ateas indsats den højeste vurdering (Platinum).

”Hos Atea har vi en ambition om at gøre Danmark grønnere med it, men vi er godt klar over, at det ikke er noget, vi kan gøre alene. Som en af de globale ledere inden for it og bæredygtighed kan vi dog i samarbejde med vores partnere, leverandører og kunder arbejde sammen mod den forandring, der skal til.”

Andre læser også

Israels militær hævder at have gravet lig op under eftersøgning Mens FN's højkommissær slår alarm, afviser Israels militær palæstinensiske ... Læs mere
Forsvarets gummibådsproblemer fortsætter med annullering af indkøb En række fejl og mangler på indkøbte gummibåde gør nu, at styrelse annuller... Læs mere
Briterne vil øge forsvarsudgifter til 2,5 procent af bnp Storbritannien lever allerede op til Nato-mål, men vil alligevel styrke forsvar... Læs mere
Viaplay følger i giganters fodspor og vil stoppe kodedeling Viaplay estimerer, at cirka en tredjedel af tjenestens brugere deler kodeord. Fl... Læs mere
Dansk modesucces henter ny direktør fra Balenciaga Laura du Rusquec, der er tidligere vicedirektør hos Balenciaga, overtager rolle... Læs mere