Økonomi

tor, 09 mar 2023

Biden vil hæve skatten for de 0,01 procent rigeste amerikanere

Biden Budget (Jacquelyn Martin/Ritzau Scanpix)

Præsident Joe Biden vil torsdag foreslå kongressen at indføre en minimumsskat på 25 procent for de 0,01 procent rigeste amerikanere.

Det skriver mediet Bloomberg. Forslaget vil også fordoble skatten på kapitalgevinster fra 20 procent til 39,6 procent. Ifølge Bloomberg er det usandsynligt, at forslaget bliver vedtaget, fordi republikanerne kontrollerer kongressens ene kammer, Repræsentanternes Hus. Alligevel bliver det set som en vigtig brik i forhandlingerne med republikanerne om at hæve statens gældsloft. Gældsloftet er et udtryk for det beløb, som den føderale regering har mandat til at låne. Det bliver ofte hævet uden problemer, men republikanere har truet med at blokere for Bidens plan om at hæve det, fordi de mener, at der i stedet skal skæres ned i udgifterne. Hvis loftet, som staten ramte 19. januar, ikke hæves, risikerer USA at misligholde sine gældsforpligtelser. Biden-administrationen hævder ifølge Bloomberg, at skattestigningerne vil mindske statens underskud. På den måde vil det hjælpe med at undgå en statsbankerot, som vil være katastrofal for både USA og resten af verdens økonomi. /ritzau/

Andre læser også

Biden støtter forslag til Ukraine-pakke Med en ny støttepakke vil Ukraine få, hvad der svarer til omkring 426 milliard... Læs mere
FN-organisation: Israel mishandler tilbageholdte FN-ansatte Tilbageholdte FN-ansatte er blevet udsat for tæsk og trusler af israelske styrk... Læs mere
Kroatiens regerende parti tager føringen i parlamentsvalg Det konservative parti HDZ står til at vinde flest pladser i parlamentet - men ... Læs mere
Dansk Erhverv genfinder coronaånd efter hovedsædes kollaps Det er vores parallel til corona, siger direktør i Dansk Erhverv, der ejer og h... Læs mere
Nabokommune politianmelder Nordic Waste efter jordskred Favrskov Kommune vil melde Nordic Waste til politiet for at placere jord i kommu... Læs mere