Annonce

Annonce

Annonce

Biodiversitet bliver big business

- Heldigvis er der allerede mange firmaer, der bruger digitale teknologier til at drive en god forretning, mens de gør noget for at gøre en positiv forskel for biodiversiteten, påpeger Trine Plambech, Alexandra Instituttet.
- Heldigvis er der allerede mange firmaer, der bruger digitale teknologier til at drive en god forretning, mens de gør noget for at gøre en positiv forskel for biodiversiteten, påpeger Trine Plambech, Alexandra Instituttet.

Pressemeddelelse

22.2.2023 13:05:07 CET | Alexandra Instituttet

Der er stort økonomisk potentiale i biodiversitet for dansk erhvervsliv, fastslår en ny rapport. Mens 2 ud af 3 ikke ved, at biodiversitet kan være en god forretning, er en række firmaer allerede godt i gang, fortæller Trine Plambech, der er Director Digital Sustainability på Alexandra Instituttet.

Annonce

Ifølge World Economic Forum kan danske virksomheder højne omsætningen med 300 milliarder kroner årligt. Så stort er potentialet for danske virksomheder, hvis de sætter biodiversitet på den strategiske dagsorden og udnytter potentialet i en naturpositiv tilgang. Det fastslår WWF og Bain i rapporten ”Danish business & the biodiversity crisis”.

I samme rapport er der andre interessante tal: Mens 70% af de adspurgte i danske virksomheder anerkender, at biodiversitetskrisen er en trussel for forretningen, kender 65% ikke til fordelene ved at forbedre biodiversiteten. Det overrasker Trine Plambech, der er Director Digital Sustainability på Alexandra Instituttet.

– Blandt vores kunder ser vi mange beviser på, at miljøhensyn er en god forretning, siger hun.

Tre af instituttets kunder går foran med digitale løsninger på nogle af de problemer, der belaster biodiversiteten mest.

Digital innovation kan løfte biodiversiteten

Når digitalisering bliver løftestang for bæredygtighed, kaldes det ”digitainability”. Bæredygtighed har mange facetter, og én af dem er biodiversitet: Biodiversitet handler om mangfoldigheden af levende organismer på jorden, dvs. om livet i havet og livet på land.

I Danmark er det især landbrug og produktionen af føde- og drikkevarer, der sætter biodiversiteten under pres.

– Heldigvis er der allerede mange firmaer, der bruger digitale teknologier til at drive en god forretning, mens de gør noget for at gøre en positiv forskel for biodiversiteten, påpeger Trine Plambech.

– Det er f.eks. tilfældet hos tre af vores kunder, nemlig FieldSense, Magerholm Plantage og FarrowTech.

Belastning #1: Overgødskning og sprøjtemidler

Overgødskning af vandløb, søer og havet er et stort problem i Danmark. Det sker, når næringsstoffer ikke optages af planterne og i stedet ender i vandkredsløbet. Fordi nogle gødningstyper kræver tørvejr og andre kræver regn for at virke optimalt for afgrøderne, er det vigtigt at kunne forudsige nedbør ret præcist af hensyn til både landbruget og naturen.

Vejrstationerne fra FieldSense er udstyret med sensorer, der opsamler data på marken, og maskinlæring, der kalibrerer vejrudsigten i forhold til disse data. Det giver driftslederne i marken beslutningsstøtte gennem hele årshjulet ved at identificere det optimale tidspunkt for såning, gødning, planteværn og høst.

Også sprøjtemidler truer biodiversiteten i Danmark. FieldSenses populæreste værktøj er deres sprøjte-dashboard, der bl.a. hjælper med at undgå afdrift og afvaskning af sprøjtemidler, der forårsages af vind og nedbør. Disse negative sammenspil mellem sprøjtemidler og vejr kan forudses og undgås med værktøjet.

Belastning #2: Ineffektivt vandforbrug

Cirka en tredjedel af vandforbruget i Danmark går til landbruget, i tørre år helt op til halvdelen. Hvis landbrugerne ikke ved, hvor tør jorden er, er der desværre god ræson i at overvande, og det fører til ineffektivt vandforbrug. Men med få digitale greb kan det lykkes både at reducere vandforbruget og samtidig få et større udbytte.

Ved at placere fugtighedsmålere med IoT-teknologi forskellige steder i plantagen kan Æbleplantagen Magerholm nøjes med at vande præcist dér, hvor der er behov for det. Det sparer på vandet, men også på energien, da det er ressourcekrævende at vande i industriel skala.

Æbletræer har brug for vand og tørke på forskellige tidspunkter i deres cyklus: De har brug for vand for at sætte frugt og blade, derefter har de brug for lidt tørke for at standse skudvæksten, og sidst på sæsonen har de igen brug for vand, for at frugten skal udvikle sig optimalt. Derfor kunne æbleplantagen komme overraskende langt med forholdsvis simpel teknologi, der hjalp dem med at styre vandingen.

Belastning #3: Dyrehold med globale konsekvenser

Foderdyrkning og produktion kød og mejeriprodukter belaster biodiversiteten i Danmark. Samtidig belaster vores forsyningskæder biodiversiteten globalt, f.eks. når skove ryddes for at dyrke soja til at fodre Danmarks 30 mio. svin med. Ydermere gør en tragisk form for spild indhug i den danske svineindustri, idet 1 ud af 4 pattegrise dør under eller kort efter fødslen.

At nedbringe dødeligheden blandt pattegrise handler derfor både om at redde dyreliv og at sørge for, at de økonomiske og naturlige ressourcer, der allerede er investeret i svineproduktionen, ikke går tabt.

FarrowTechs termiske kameraer er udstyret med en tracking-algoritme, der overvåger faringerne og udløser en alarm, hvis der er brug for livreddende hjælp undervejs. Dermed er teknologien med til at nedbringe dødstallet hos smågrisene betragteligt. 

Ny teknologi bør suppleres med nye vaner

Ifølge Trine Plambech kan ny og innovativ teknologi gøre meget for biodiversiteten.

– Men vi når endnu længere, hvis vi mennesker også selv handler innovativt og får nye vaner, påpeger hun.

Hvis man sammenholder biodiversitetsrapporten med analyser fra bl.a. CONCITO og FAOSTAT står det klart, at den største forbedring for biodiversitet og klima kunne opnås, hvis danskernes producerede og forbrugte færre kød og mejeriprodukter.

– Det kræver mindre plads og færre ressourcer at dyrke planter, der går direkte fra jord til bord, end at dyrke foder til dyr, som leverer kød eller mælk til mennesker, udtaler hun.

Vores antropologer og teknologieksperter arbejder i øjeblikket på en række store og små projekter, der skal fremme bæredygtigheden.

Vi undersøger, hvordan vi kan forbedre landbrug og produktion med nye teknologier. Men vi skal også kigge på, hvordan vi gør det let og lækkert at spise mere plantebaseret, understreger Trine Plambech.

– Vi skal sørge for både at udnytte de nyeste digitale muligheder og arbejde grundigt med bæredygtig adfærd.

Fakta om animalske og vegetabilske fødevarer

I alt optager landbruget cirka 60% af Danmarks samlede areal.

Danmarks nuværende landbrugsareal ville kunne brødføde 49 mio. veganere.

37% af Danmarks samlede areal bruges til dyrehold og foderdyrkning.

77% af verdens sojaproduktion bruges til dyrefoder, bl.a. til svin.

I dag spiser gennemsnitsdanskeren 52 kg kød og 14 kg ost om året.

Annonce

Annonce

Annonce

})