Regeringens nye lovprogram lægger op til flere ændringer på boligområdet, som kan få betydning for både udlejere, digitale udlejningsplatforme, kommuner og lejere.
Blandt de mest konkrete initiativer er en stramning af reglerne for korttidsudlejning. Platforme som Airbnb og Booking.com skal efter planen give kommunerne oplysninger om, hvor mange dage en bolig bliver udlejet, så kommunerne bedre kan kontrollere, om reglerne bliver overholdt.
Samtidig lægges der op til en bødestraf på 100.000 kroner ved overtrædelser. Ifølge pressemeddelelsen forventes de nye regler at træde i kraft i sommeren 2027.
Lejernes Landsorganisation, LLO, bakker op om initiativet.
– Det er meget positivt, at bøderne sættes op, og en oplysningspligt lovfæstes. Bopælspligten skal overholdes i både land og by. Turistlejligheder skal ikke dominere byen. Vi skal have sat en stopper for skyggehoteller, og kommunerne skal have bedre værktøjer til at gribe ind, siger LLO-formand Helene Toxværd.
Kommuner skal kunne håndhæve beboermaksimum
Lovprogrammet lægger også op til at styrke kommunernes muligheder for at gribe ind over for boliger med mange beboere.
Kommunerne skal fremover kunne stille krav om et beboermaksimum på højst to personer pr. værelse. Efter de nuværende regler kræver det ifølge LLO, at udlejeren selv accepterer at være omfattet af ordningen. Det skal ændres, hvis den nye lov vedtages.
LLO peger blandt andet på sager, hvor udenlandske arbejdere er blevet indkvarteret under dårlige forhold.
– I dag ser vi familieboliger, hvor både værelser og enkeltsenge udlejes til mange mennesker, der udnyttes groft. Vi ser bl.a. sager med udenlandske arbejdere, fx madbude, der presses sammen i dyre værelser og lejligheder. Den slags misbrug bliver der bedre muligheder for at stoppe nu, siger Helene Toxværd.
Regeringen åbner desuden mulighed for kommunale boligpatruljer, der kan styrke kontrollen med blandt andet udlejning. Ifølge LLO har Københavns Kommune allerede afsat midler til en sådan ordning i budgetaftalen for 2027.
Vigtige beskeder kan blive digitale
Et andet lovforslag handler om kommunikationen mellem lejer og udlejer.
Fra 1. januar skal det efter de beskrevne regler være muligt at sende blandt andet påkrav og opsigelser gennem en godkendt digital platform som eksempelvis e-Boks. Det kræver dog lejerens accept.
LLO støtter muligheden for, at lejeren fortsat kan fravælge digital kommunikation, men organisationen ønsker en ændring i reglerne for indsigelser mod opsigelser.
– Det er vigtigt, at lejerne kan sige nej til at overgå til digital post fra udlejer og frit kan vælge. Men lovforslaget bør justeres, så lejerens indsigelse mod opsigelse kan ske via almindelig e-mail, siger Helene Toxværd.
Organisationen vurderer, at nogle lejere ellers kan risikere at indsende en indsigelse på en måde, der ikke opfylder de formelle krav.
Huslejenævn skal kunne få større gennemslagskraft
Regeringen planlægger desuden en lovændring, som skal gøre huslejenævnenes afgørelser eksigible.
Det betyder ifølge pressemeddelelsen, at en afgørelse vil kunne tvangsfuldbyrdes i boligretten, hvis udlejeren ikke har indbragt sagen for retten.
Der lægges samtidig op til bedre tilbagemeldinger fra domstolene om de sager, der behandles ved boligretten.
På området for almene boliger har regeringen desuden fremlagt en midlertidig løsning for Landsbyggefonden. Den nuværende grundkapital forlænges i 2027, indtil en ny boligaftale er på plads.
LLO efterlyser løsning på moderniseringer
Trods den positive modtagelse savner LLO et konkret initiativ mod det, organisationen betegner som “renoviction” – situationer, hvor omfattende moderniseringer kan føre til så store huslejestigninger, at eksisterende lejere ikke længere har råd til at blive boende.
Regeringen har i sit politiske grundlag varslet drøftelser om balancen mellem beskyttelsen af eksisterende lejere og udlejernes mulighed for at vedligeholde og modernisere boliger.
LLO ønsker blandt andet, at lejere får mulighed for at sige nej til unødvendige moderniseringer.
– Lejerne skal have ret til at sige nej til unødvendige moderniseringer. Det har partierne bag den nye regering lyttet til, og det er positivt, at regeringen vil se på, hvordan lejerne sikres en beskyttelse imod at blive forbedret ud af deres lejebolig, siger Helene Toxværd.
Organisationen foreslår desuden en bredere ret til genhusning. Ifølge LLO vil en udvidelse blandt andet kunne omfatte cirka 230.000 husstande, der bor i småhuse eller i uregulerede kommuner.
Regeringen har dog endnu ikke fremlagt en konkret plan for denne del i det aktuelle lovprogram.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: