Detailbutikker

tor, 08 jul 2021

Hvilke butikker er der i Ringsted Outlet?

Hvilke butikker er der i ringsted outlet?

I Ringsted Outlet er der omkring 50 forskellige butikker fra store brands. Du kan blandt andet finde butikkerne Nike, Levi’s, Lacoste, Calvin Klein, Haribo og Holmegaard. Der er butikker til enhver smag i Ringsted Outlet og gode parkeringsmuligheder lige ved motorvejsafkørslen.

Hvilke åbningstider er der i Ringsted Outlet?

I Ringsted Outlet har man fornuftige åbningstider som giver besøgende rig mulighed for at shoppe, uanset om man kommer fra Jylland, Fyn, Bornholm eller Sjælland. Der er nemlig åbent mandag til søndag fra kl. 10.00-19.00. Ringsted Outlet holder dog lukket på nationale helligdage og Grundlovsdag.

Der ligger også en af Danmarks største McDonalds, og der er åbningstiderne mandag til søndag kl. 07.00-01.00

Ringsted Outlet 4100 Butikker Nike

Ringsted Outlet 4100 Butikker - Kilde: @springbank

Fordele ved Ringsted Outlet

Vi har listet en række fordele op for at vælge at besøge outletcenteret.

Biltransport

Outletcenteret ligger lige ved siden af afkørsel 36 Ringsted Nord på E20-motorvejen.

Outletarealet er tæt beliggende ved E20 motorvejen og meget let at komme til.

Parkeringsmuligheder

Der findes mere end 1000 gratis parkeringspladser til gæsterne i outletbyen. Der er ingen tidsbegrænsning, og der er også handicapparkeringspladser.

Offentlig transport

Outletbyen ligger et par kilometer væk fra Ringsted Station. Dog er der flere forskellige muligheder for at tage dertil med bustransport. Der går følgende busser:

Bus 401A mod Benløseparken Øst stopper i 5 min. gåafstand fra outletbyen, og kører hvert 15. minut.

Bus 240 mod Roskilde og 540 mod Holbæk, stopper i 5 min. gåafstand fra outletbyen, og kører hver halve time i myldretiden, udenfor myldretiden kører den hver time.

Bus 405 og 408 stopper lige ved outletbyen, og kører hver halve time morgen og eftermiddag

Hvis du er i tvivl om transportforholdene, så kan du benytte Rejseplanen.

Restauranter i Ringsted Outlet

Det kan være hårdt at shoppe, og derfor er der også mulighed for at stille sulten i outletbyen. Du kan blandt andet besøge caféen THE BURGER, hvor du kan få burgere, salater, sandwiches, kager m.m. Dertil ligger en af Danmarks største McDonalds restauranter også i Ringsted Outlet med plads til over 300 spisende gæster. Der er også et legeområde til de små størrelser.

Toiletter og babylounge

Over for butikken Levi's er der et større toiletområde beliggende. Der er også handicapvenlige toiletter.

Derudover er der en babylounge med ammeområde og to puslepladser.

Handicapforhold

I Ringsted Outlet er der handicapvenlige forhold lettilgængelige og store handicaptoiletter. Dertil er der nem bevægelighed med brede ramper og jævn belægning ved de steder hvor der er niveauforskelle.

Der er placeret flere handicapvenlige parkeringspladser tæt på indgangene.

Hjertestarter

Man kan finde en hjertestarter udendørs i outletbyen som er tilgængelig 24 timer i døgnet. Hjertestarteren er placeret mellem McDonalds og Adidas på væggen.

Må man tage hunde med i Ringsted Outlet?

Ja, det må man gerne. Det er muligt at medbringe sin hund i Ringsted Outlet. Man kan finde hundekroge cirka ved hver tredje butik. Der er også vandhane tilgængelig i hundehøjde ved torvet foran butikken Samsøe Samsøe. Dog er det individuelt fra butik til butik, om man tillader at medbringe hunde med ind i butikkerne.

Ringsted Outlet 4100 Ringsted

Ringsted Outlet 4100 Ringsted - Kilde: VisitRingsted

Historien om Ringsted Outlet

Ringsted Outlet åbnede tilbage i år 2008 under navnet Premier Outlets Center. Dengang åbnede der 19 butikker, mens der var plads til omkring 60 butikker. Det gik ikke særlig godt grundet finanskrisen, som medførte at dansk detailhandel gik mere eller mindre i stå.

Man havde en forventning om et besøgstal i omegnen af én million gæster det første år, men i virkeligheden blev det til lidt over 400.000 besøgende. Man tog derfor de optimistiske briller på og forventede et noget højere besøgstal året efter, eftersom man bød velkommen til en ny butik som var HUGO Boss. Dette holdt heller ikke, og man anslog et besøgstal på omkring knap 600.000 i år 2009.

Den hårde start skyldtes også mangel på markedsføring. Man fik aldrig slået helt i gennem på diverse markedsføringskanaler, såsom sociale medier og TV-kampagner.

 Der blev blandt andet også sået tvivl fra nogle af de store outletbutiksdirektører som mente, at Ringsted Outlet så ’unloved’ ud.

Du kan se en dronevideo af Ringsted Outlet oppefra.

Udvidelse af Ringsted Outlet

I februar 2019 blev der udgivet et udkast til udvidelse af Ringsted Outlet.

Formålet ved udvidelsen er at øge outletcenterets størrelse mod nord og syd. Dette vil resultere i flere butikker og større butiksarealer. Selve byggeriet afspejler det nuværende byggeri i outletcenteret, hvor der bygges i samme højde og byggestil.

Dertil vil man etablere et parkeringshus ved at inddrage noget af den eksisterende parkeringsplads. Altså vil man bygge opad for at skabe flere parkeringsmuligheder og kompensere for de parkeringspladser som nedlægges. Parkeringshuset er 20 meter højt og vil have seks etager.

Vi tager forbehold for, om alle oplysninger er korrekte. Efter vores oplysninger er udvidelsen udsat grundet covid-19, og vi er ikke bevidste om, hvor vidt udvidelsen sker, og dertil hvornår.

Ringsted Outlet butikker

Vi har samlet en liste over nuværende butikker i Ringsted Outlet herunder:

A

  • ADIDAS
  • ASICS

B

  • BETTY BARCLAY
  • BOSS
  • BROUER'S
  • BY MALENE BIRGER

C

  • CALVIN KLEIN
  • COMPANYS

E

  • ECCO
  • ESPRESSO HOUSE

F

  • FASHION FACTORY

G

  • GANT
  • GUESS

H

  • HAIR FACTORY
  • HARIBO
  • HELLY HANSEN
  • HOME & COOK
  • HUMMEL
  • HUNKEMÖLLER

J

  • JACK & JONES
  • JOSEF SEIBEL
  • JULIE SANDLAU

K

  • KITCHEN LIVING DINING

L

  • LACOSTE
  • LE CREUSET
  • LEGO WEAR
  • LEVI'S
  • LINDT

M

  • MASAI
  • MCDONALD'S
  • MOSS COPENHAGEN

N

  • NAME IT
  • NIKE
  • NOA NOA

O

  • ONLY

P

  • PEAK PERFORMANCE
  • PIECES
  • POMPDELUX
  • PUMA

R

  • ROSENDAHL | HOLMEGAARD

S

  • SAMSØE SAMSØE
  • SCHIESSER
  • SIGNAL
  • SKECHERS
  • SUPERDRY

T

  • THE BURGER
  • TRIUMPH

W

  • WOLFORD

Z

  • ZWILLING

Nike Factory Store i Ringsted Outlet

En af de mest populære butikker i Ringsted Outlet er Nike Factory Store. Her kan man finde et bredt udvalg af:

  • Nike løbesko
  • Nike sneakers
  • Nike løbetøj
  • Nike shorts
  • Nike sports-bh'er
  • Nike børnetøj
  • Nike træningsdragter
  • Nike body suits

Og meget mere.

Butikken rummer over 400 kvadratmeter og er dermed også den største outletbutik på nuværende tidspunkt.

Levi's i Ringsted Outlet

En anden populær tøjbutik er Levi's. De fleste kender til det veletablerede brand skabt af Levi Strauss, som vel nok er verdens mest velkendte cowboybuksproducent. I Ringsted Outlet kan man finde en masse typer kollektioner af Levi's tøj til gode priser. Man kan nemlig spare mellem 30-70%.

Man kan ikke nævnte brandet Levi's uden at nævne Levi Strauss. Han var nemlig en immigrant i New York der tilbage i 1847 startede Levi's jeans. Denne historie kan høres i butikken, hvor personalet altid er klar på at dele den bemærkelsesværdige historie med kunderne. Der er faktisk en god historie til hver eneste buksemodel.

I Levi's kan du finde:

  • Den populære kollektion 501
  • Levi's bælter
  • Levi's tasker
  • Levi's t-shirts
  • Levi's jeans
  • Levi's til børn

Hugo BOSS i Ringsted Outlet

Et velkendt kvalitetsbrand er Hugo BOSS. Den flotte butik i Ringsted Outlet tilbyder både tøj og sko til mænd og kvinder. I herrekollektionen fra BOSS kan man købe raffinerede businesslooks der passer perfekt til den seriøse forretningsmand, som vægte påklædning og kvalitet højt. Dertil kan man også finde nogle mere moderne og sportsagtige looks. Et af de største kendetegn ved Hugo BOSS er de unikke fits der går hånd i hånd med kvalitetsmaterialer.

Damekollektionerne fra Hugos BOSS indeholder feminine styles med velovervejede detaljer og præcision i fremstillingen. Kollektionerne er ligeledes herrelooksne både i moderne business udseende, men også i casual og leisurewear.

Hos Hugo BOSS er rådgivningen i top, og du vil altid blive mødt af serviceminded personale der kan hjælpe dig med at finde det helt rette look.

Haribo i Ringsted Outlet

Ringsted Outlet har mange forskellige butikker, og en specialbutik der er værd at nævne er Haribo. De fleste kender sloganet "LUK OP FOR NOGET GODT, LUK OP FOR HARIBO" og det afspejler den flotte outletbutik også. Haribos slik er absolut en af de største favoritter hos Danskerne, og derfor kan du også finde alle de velkendte favoritter:

  • Haribo Guldbamser
  • Haribo Stjerne Mix
  • Haribo Click Mix
  • Haribo Matador Mix

I butikken kan man blive forkælet af Haribos bedste produkter, og sjove merchandiseprodukter.

Hvor ligger Ringsted Outlet?

Ringsted Outlet har adressen Klosterparks Allé 1, 4100 Ringsted

Hvilke åbningstider har Ringsted Outlet?

Ringsted Outlet holder åbent mandag til søndag fra 10:00-19:00.

Du kan også se, hvilke butikker der er i Næstved Storcenter her.

Andre læser også

Norsk politi afslutter efterforskning i drabssag mod milliardær Tom Hagen har siden 2020 været sigtet for at have dræbt sin hustru. Ifølge NR... Læs mere
18 lande sender opråb til Hamas for at få gidsler hjem fra Gaza Danmark og USA er blandt de lande, som har statsborgere, der holdes fanget af Ha... Læs mere
Anklagere vil droppe sag om korruption mod spansk førstedame Korruptionsanklager mod Begona Gomez har fået Spaniens premierminister til at o... Læs mere
Domstol ophæver voldtægtsdom mod filmproducent Harvey Weinstein Retssag mod filmproducent Harvey Weinstein var en af de mest profilerede sager u... Læs mere