Marketing

søn, 06 feb 2022

Dansk Industri i samarbejde med Jørgen Leth

Dansk Industri i samarbejde med Jørgen Leth

Én time og femogtredive minutter. Så lang er den nye reklamefilm fra Dansk Industri, hvor Jørgen Leth medvirker. I reklamefilmen oplæses samtlige kurser, uddannelser, netværk og arrangementer, som tilbydes af Dansk Industri. Er det gal eller genial markedsføring?

Der er ingen tvivl om, at Dansk Industri er en stor størrelse. Især når man i skrivende stund har 300 aktive tilbud inden for bæredygtighed og grøn omstilling, international udvikling, jura og overenskomst, ledelse, byggeri, produktivitet, HR og meget andet i Dansk Industri. Derfor giver det også god mening, at man ren markedsføringsmæssigt overvejer, hvordan man kan promovere de mange forskellige tilbud.

At man vælger at hyre en karakter som Jørgen Leth med en velkendt stemme til oplæsning er enten galt eller genialt - i vores optik. Vi er overbeviste om, at formålet med den lange reklamefilm ikke er at få lyttere og seere til opleve det hele. Tværtimod skal modtagerne af reklamefilmen blot indse, at der er utrolig mange aktive tilbud, og at man måske bør tjekke, om der var nogle tilbud der kunne give mening at gøre brug af.

Der vil naturligvis være nogle modtagere, som vil se den fulde video. Dog vil det være for underholdningens skyld. Jørgen Leth kommenterer nemlig på de mange tilbud med hans sjove og umiddelbare kommentarer, som er underholdene.

Genial markedsføring af Dansk Industri

Vi er ikke overbeviste om, at denne lange reklamefilm bliver en kæmpesucces. Til gengæld kan mange af de små udklips fra reklamefilmen blive populære, da disse er korte og underholdene. Dansk Industri har naturligvis valgt at udpege nogle forskellige frekvenser fra den lange reklamevideo, og udgive disse som individuelle videoer. Dette gør, at de små klips kan udgives på diverse sociale medier, og få et liv på disse platforme.

Endvidere mener vi, at Dansk Industri - uanset succes eller ej - har begået en genistreg i markedsføringsregi. Dette mener vi, på trods af at vi ikke ved hvor succesfuld reklamefilmen bliver. Det må tiden vise. Genistregen er i vores optik, at man har fundet en genial måde at markedsføre sig på, ud fra udfordringen man har stået over for - nemlig at promovere 300 tilbud inden for bæredygtighed og grøn omstilling, international udvikling, jura og overenskomst, ledelse, byggeri, produktivitet og HR.

Hvis Dansk Industri skulle i gang med at markedsføre de respektive tilbud hver for sig, eller i emner vil markedsføringsopgaven være så stor og bekostelig, så det stort set vil være umuligt at gennemføre.

Se reklamefilmen fra Dansk Industri og Jørgen Leth

Hvis du har mod på at se den lange reklamefilm, så kan den ses på YouTube. Det er nok de færreste der når gennem hele reklamefilmen, men det er nu engang sjovt at høre en underholdene Jørgen Leth oplæse de mange tilbud med hans genkendelige stemme. Endvidere er kommentarerne også underholdene, og Jørgen Leth bliver klogere på mange af de sammensættende ord og erhvervsbegreber, som bogen indeholder.

Se videoen herunder.

Vi har samlet alle vores artikler om marketing her.

Andre læser også

Udkast åbner for at favorisere minoriteter til job i Forsvaret Forsvaret vil undersøge, om der i højere grad kan tages hensyn til repræsenta... Læs mere
Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter Flere boligejere er blevet beskattet for andres arealer. Minister vil have regle... Læs mere
USA: Vi forsøger at finde ny dato for aflyst Israel-besøg Israel aflyste et besøg til Washington D.C., efter at USA ikke stemte om resolu... Læs mere
Nobelprismodtager og bestsellerforfatter er død Den israelsk-amerikanske psykolog og økonom Daniel Kahneman er onsdag død i en... Læs mere