Pressemeddelelse

tir, 07 mar 2023

DEAS Group køber virksomhed inden for energi data management

Rikke Lykke, Group CEO, DEAS Group. Kreditering: Martin Bubandt.

Pressemeddelelse

7.3.2023 08:55:27 CET | DEAS

Med endnu en acceleration af den igangværende digitale udvikling køber DEAS Group virksomheden IQ Energy Nordic, som har de nordiske eksklusivrettigheder til Energy Management Systemet Eniscope. Systemet understøtter fremtidige behov for transparens, optimering og afrapportering af energiforbrug på ejendomme.

DEAS Group bliver dermed eneleverandør i Norden af et system, der giver ejendommens ejere, DEAS Groups investorer, mulighed for at overvåge alle energiforbrugsenheder i de enkelte ejendomme. Dette giver mulighed for at overvåde el, vand, varme og gas-forbrug i den enkelte ejendom og dermed mulighed for at optimere. Samtidig gør metoden det muligt for ejendommens ejere/investorer at overholde gældende regler for rapportering af energiforbrug på tværs af Norden.

DEAS Group har allerede en af de mest ambitiøse bæredygtighedsafdelinger i Norden med knap 30 ansatte, som løbende rådgiver og udfører opgaver i den af DEAS Groups forvaltede ejendomsportefølje på 39 milliarder euro. Med tilføjelsen af IQ Energy Nordic styrker DEAS Group sin ambitiøse, grønne strategi, som CEO Rikke Lykke lancerede ved sin tiltrædelse tilbage i august 2021.

IQ Energy Nordic vil blive inkorporeret i DEAS Groups bæredygtighedsservicekatalog og blive en integreret del af DEAS Groups rådgivning. Samtidig er købet i overensstemmelse med DEAS Groups øgede nordiske fokus de næste år.

"Vi arbejder hele tiden på at undersøge, hvilke behov der vil opstå i fremtiden, både på ejer- og lejersiden. Vi ønsker at bistå vores investorer og lejere med at opfylde de bæredygtighedskrav, der kommer, ikke bare i år, men også i fremtiden," fortæller CEO Rikke Lykke og fortsætter:

"IQ Energy Nordic har fokuseret på salg af systemet og rådgivning omkring energioptimering baseret på data fra systemet. De har ikke tilbudt mange af de omkringliggende services inden for bæredygtighed, og derfor passer det rigtig godt ind i DEAS Groups regi. Jeg forudser mange synergier, hvor vi kan udbrede softwaren til ejendomsbranchen."

De tidligere ejere og stiftere af IQ Energy Nordic, Frank Schyberg og Jesper Kjærulff, glæder sig over, at DEAS Group med sin nordiske profil og adgang til et nyt segment vil kunne løfte IQ Energy Nordics tilstedeværelse i markant.

Energy Management Systemet Eniscope bliver i dag brugt i mere end 40 lande og har hidtil i Norden været brugt i brancher som detailhandel, industri og kommuner, hvor kunderne er f.eks. 7-Eleven, Meny, SPAR, og Novozymes. Denne gren kommer til at fortsætte i eget spor uden for DEAS Group.

DEAS Group har erhvervet IQ Energy Nordic for et hemmeligt tocifret millionbeløb.

IQ Energy Nordic blev i 2022 ”Partner of the Year” blandt over 100 forhandlere af Eniscope i verden og kan desuden bryste sig af at være blevet udnævnt til Børsen Gazelle-virksomhed i 2017, 2018, 2019 og 2020.

Andre læser også

S-ordfører beskyldes for at skabe fundament for racisme Ikke alle i Socialdemokratiet er begejstrede for den linje, som Frederik Vad har... Læs mere
Ny FN-rapport maler mørkt billede af voldsramte Haiti Over 2500 mennesker blev dræbt eller såret ved banderelateret vold i årets tr... Læs mere
Taylor Swift slår rekord med 200 millioner afspilninger af nyt album Den amerikanske sanger Taylor Swift har nu de tre mest afspillede albummer på e... Læs mere
Mand er død efter at have sat ild til sig selv i New York En 37-årig mand, der satte ild til sig selv ved retsbygning, hvor Trump er tilt... Læs mere