Årsregnskab

fre, 17 feb 2023

Det Nordjyske Mediehus’ positive driftsresultat er præget af stærkt stigende omkostninger

Morten Vinther Jensen, adm. direktør for Det Nordjyske Mediehus. Foto: Torben S. Hansen

Pressemeddelelse

17.2.2023 10:02:22 CET | Det Nordjyske Mediehus

Regnskabsåret 2022 viser et resultat, som er påvirket af stærkt stigende priser, stort fald i forbrugertillid og negativ udvikling på finansielle markeder.

image

Det Nordjyske Mediehus-koncernen skabte i 2022 et overskud før finansielle poster på knap 1 mio. kr. Omsætningen blev 651 mio. kr. og faldt med godt 3% i forhold til 2021. Udviklingen på de finansielle markeder har påvirket årets resultat før skat negativt med knap 18 mio. kr. Årets resultat efter skat endte med et underskud på 7,4 mio. kr.

- Det er ikke som forventet, men det er efter omstændighederne tilfredsstillende at realisere et positivt resultat før finansielle poster i et år, hvor krig og makroøkonomiske forhold i Europa ikke kunne forudses, siger adm. direktør, Morten Vinther Jensen.

Trods de negative, makroøkonomiske tendenser er ambitionen for Det Nordjyske Mediehus’ forretning uændret. Den digitale transformation fortsætter baseret på et tæt samarbejde mellem publicistiske, kommercielle og tekniske ressourcer. Det Nordjyske Mediehus skal desuden fortsætte sin digitale vækstrejse mod mindre afhængighed af printede publikationer for at sikre vores uafhængighed, for at kunne tilbyde vores kunder uafhængig journalistik og for at støtte fællesskabet i Nordjylland.

Husets digitale vækstinitiativer har vist gode takter i det forløbne år. Senest er nordjyske.dk det mest læste digitale nyhedssite i Nordjylland.

På distributionsområdet har mediekoncernen i regnskabsåret 2022 oplevet faldende mængder og stigende omkostninger, hvilket har medført større fald i indtjeningen fra koncernens distributionsaktiviteter.

Datterselskabet Nordiske Medier A/S, som primært udgiver erhvervsmedier i Danmark og Sverige og i samarbejde med Egmont i Norge, har realiseret vækst og investeret i nye medier og organisation. Udviklingen i resultatet er som forventet.

Lav forbrugertillid og stærkt stigende priser bl.a. på papir og distribution påvirker koncernens forventninger til 2023. Der forventes et negativt driftsresultat (EBITDA) i intervallet 15-30 mio. kr.

Andre læser også

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter Flere boligejere er blevet beskattet for andres arealer. Minister vil have regle... Læs mere
USA: Vi forsøger at finde ny dato for aflyst Israel-besøg Israel aflyste et besøg til Washington D.C., efter at USA ikke stemte om resolu... Læs mere
Nobelprismodtager og bestsellerforfatter er død Den israelsk-amerikanske psykolog og økonom Daniel Kahneman er onsdag død i en... Læs mere
Lufthansa lander aftale med fagforening efter strejker Hundredvis af flyvninger blev aflyst grundet strejker. Aftale for omkring 25.000... Læs mere