Rekordpres på danske internater: 3.767 katte kom ind på fire måneder

Dyrenes Beskyttelses internater har haft en rekordtravl sommer med katte. Fra 1. maj til 31. august blev 3.767 katte indleveret mod 3.540 i samme periode sidste år.

Det svarer til en stigning på 227 katte på et år, og ifølge Dyrenes Beskyttelse har tilstrømningen i år været større end nogensinde før. Samtidig fortsætter kattene med at komme ind på internaterne, selv om sommeren er slut.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse, som i forbindelse med Kattens Uge 39 sætter fokus på situationen på organisationens internater.

Små killinger kræver pleje døgnet rundt

Forårs- og sommermånederne er normalt en travl periode, fordi mange killinger bliver født, mens katte også efterlades, findes herreløse eller på anden måde får behov for hjælp.

Blandt de katte, som ender på internaterne, er helt små killinger uden deres mor. De kræver væsentligt mere pleje end voksne katte.

»Når vi taler om de mindste killinger uden mor, kræver de en helt særlig indsats. De kan ikke selv regulere deres temperatur, de kan ikke spise selv, og de har brug for pleje døgnet rundt. Helt konkret betyder det, at de skal have mad hver anden til tredje time – også om natten – og overvåges tæt for at sikre, at de udvikler sig, som de skal,« siger Karina Fisker, internatleder hos Dyrenes Beskyttelse.

Organisationen peger derfor på frivillige og plejefamilier som en vigtig del af arbejdet med de mange dyr.

»De frivillige på internaterne gør en kæmpe forskel i socialiseringen af kattene, og så er vores plejefamilier en virkelig vigtig del af vores bemanding. Uden de gode plejefamilier ville vi have svært ved at håndtere de mange katte og killinger,« siger Karina Fisker.

Dyrenes Beskyttelse peger på manglende neutralisering

Ifølge Dyrenes Beskyttelse er manglende kastration og sterilisering hovedårsagen til det store antal uønskede katte og killinger, som organisationens internater modtager om sommeren.

»Det starter ofte med én kat, der ikke er kastreret eller steriliseret. Kort tid efter kan der stå et helt kuld killinger, som ejeren ikke har mulighed for at tage ansvar for. Så ender de hos os. Hvis flere fik deres kat kastreret eller steriliseret, ville vi se langt færre uønskede killinger. Ansvar begynder længe før, killingerne bliver født,« siger Karina Fisker.

Organisationen opfordrer samtidig katteejere til at få deres dyr mærket og registreret. Argumentet er, at internaterne dermed hurtigere kan finde ejeren, når en kat løber væk eller på anden måde får brug for hjælp.

Vil have hurtigere regler i Danmark

Spørgsmålet om mærkning og registrering er også rykket op på europæisk niveau.

Ifølge pressemeddelelsen vedtog Europa-Parlamentet i foråret en ny forordning for hunde og katte, hvor et af hovedpunkterne er, at medlemslandene i løbet af 15 år skal indføre regler om fuld id-mærkning og registrering af alle erhvervs- og privatejede katte.

Dyrenes Beskyttelse mener imidlertid, at Danmark bør indføre regler om mærkning og registrering af ejerkatte hurtigere.

Når en kat skal mærkes i dag, kan det ifølge organisationens oplysninger ske enten med en øretatovering eller en chip under huden. Mærkningen foretages af en dyrlæge, hvorefter katten registreres i Dansk Katteregister. Ejeren skal efterfølgende godkende registreringen, før den er gennemført.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.