WWF: Lavere fiskekvoter har hjulpet presset tunart tilbage

Reduktioner i fiskekvoterne og øget overvågning har været med til at vende udviklingen for atlantisk blåfinnet tun, vurderer WWF. Arten betragtes ifølge organisationen ikke længere som overfisket.

Tunen er et af de konkrete eksempler på fremgang i en rapport, hvor det samlede billede ellers er præget af tilbagegang. Fiskeriet og de berørte lande har arbejdet målrettet på at vende udviklingen, og WWF fremhæver indsatsen som et eksempel på, at pressede dyrebestande kan komme sig.

Det skriver WWF Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse om organisationens nye Living Planet-rapport.

Halvdelen går tilbage – 43 procent går frem

Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Zoological Society of London og undersøger 35.803 bestande af 5.790 arter af vilde dyr i perioden fra 1970 til 2022.

Den gennemsnitlige tilbagegang i de undersøgte bestande er opgjort til 73 procent. Tallet beskriver bestandenes gennemsnitlige udvikling – ikke, hvor stor en andel af alle verdens vilde dyr der er forsvundet.

Samtidig er der betydelige forskelle mellem bestandene. Halvdelen er i tilbagegang, mens 43 procent er i fremgang, og 7 procent er stabile.

Det største gennemsnitlige fald ses blandt bestande af ferskvandsarter med 85 procent. For bestande af arter på land er tilbagegangen 69 procent, mens den for marine arter er 59 procent.

Levesteder er den største udfordring

WWF peger på tab og forringelse af levesteder som den største trussel mod de undersøgte bestande. Overudnyttelse, klimaforandringer, forurening, invasive arter og sygdomme bidrager også til tilbagegangen.

Rapportens perspektiv rækker derfor ud over beskyttelsen af de enkelte arter. WWF vurderer, at udviklingen i tabet af levesteder kan ændres, hvis samfundsudviklingen skaber positive vendepunkter i energi-, fødevare- og finanssystemerne.

For den atlantiske blåfinnede tun fremhæver organisationen netop ændringer i udnyttelsen af en naturressource: Lavere kvoter og mere overvågning indgik i arbejdet med at vende tilbagegangen.

Tigre og havskildpadder viser andre veje

Også på land er der eksempler på fremgang. Antallet af vilde tigre steg fra 3.200 i 2010 til omkring 5.700 i 2025. WWF fremhæver blandt andet nationale handlingsplaner, udvidelse af beskyttede naturområder og bekæmpelse af ulovlig handel som forklaringer på udviklingen.

Suppeskildpadden blev i 2025 nedklassificeret fra truet til ikke truet på den internationale rødliste. Ifølge WWF afspejler fremgangen 50 års koordineret indsats i omkring 80 lande. Arbejdet omfatter blandt andet beskyttelse af ynglestrande, mindre bifangst i fiskeredskaber og håndhævelse af regler mod ulovlig fangst.

»Det giver håb for mange af de arter, der går tilbage. Men der findes desværre også mange arter, som har langt sværere ved at komme sig, og dem er der grund til at være meget bekymrede for,« siger Agnete Schønau Winther, miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden.

Organisationen fremhæver især arter, som kun findes i ét afgrænset område og er afhængige af bestemte levevilkår og fødekilder. De kan have vanskeligere ved at tilpasse sig og komme sig, når deres levesteder ændres.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.