Erhvervspersoner

Hvem er Jesper Buch?

Jesper Buch er en dansk erhvervsperson og iværksætter, som er kendt for at have været medstifter af fastfoodapplikationen JUST EAT. Dertil er Jesper Buch også kendt for at være ‘Løve’ i underholdningsprogrammet Løvens Hule gennem flere sæsoner. I denne artikel kan du læse hvem Jesper Buch er.

Hvem er Jesper Buch?
Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 21. februar 2022

Denne artikel indeholder affiliate links.

Jesper Buch er en dansk erhvervsperson og iværksætter, som er kendt for at have været medstifter af fastfoodapplikationen JUST EAT. Dertil er Jesper Buch også kendt for at være ‘Løve’ i underholdningsprogrammet Løvens Hule gennem flere sæsoner. I denne artikel kan du læse hvem Jesper Buch er.

Jesper Buch blev født d. 30. august 1975, og er opvokset i Vamdrup i Sydjylland. I sin opvækst har han gået på Skanderup Friskole. Efter folkeskolen drog Jesper Buch til Kolding hvor han gik på Kolding Købmandsskole og blev færdiguddannet i 1995. Efter sin afslutning på uddannelse tog Jesper Buch i militæret i fire år, hvor han endte som premierløjtnant.

Jesper Buch havde et kort forretningseventyr i Blokhus, hvor drømmen var at skabe sin egen natklub. Da han ikke var gammel nok til at have en spirituslicens indgik Jesper Buch at samarbejde med sin far. Ganske kort tid efter solgte Jesper Buch sin andel, og søgte derefter ind på Den Danske Eksportskole – i dag kendt som VIA University College. Uddannelsen var i øvrigt selvfinansieret, hvilket gjorde at Jesper Buch var motiveret. Kærligheden for natteliv og elektronisk musik har sidenhen holdt ved.

Fakta om Jesper Buch

Alder: 47 år. (1975)

Stilling: Angelinvestor

Uddannelse: Skanderup Friskole, Kolding Købmandsskole & Den Danske Eksportskole

Kendt for: Just-Eat & Løvens Hule

Ved slutningen af uddannelsen på Den Danske Eksportskole skulle Jesper Buch skrive sin afsluttende hovedopgave om en virksomhed som ønskede at penetrere det norske marked. I forbindelse med hovedopgaven fandt Jesper Buch ud af, at den danske ambassade i Norge søgte en trainee. Denne mulighed takkede han ja til, og var sikker på at det ville være godt for hans CV at han havde været hos udenrigsministeriet.

Efter at have blevet indlogeret i Oslo var der intet at finde i køleskabet, hvorfor han søgte en pizza. Dog var han på udebane, og vidste ikke hvor og hvordan han skulle bestille pizza. Der var heller ingen tilgængelige pizzeriaer på internettet. Det var netop i denne periode at idéen omkring JUST EAT blev til.

Just Eat Logo 2001 1
Det oprindelige Just-Eat logo

Jesper Buch var med til at starte JUST EAT

For at forstå historien omkring JUST EAT skal vi tilbage til år 2000. Det oprindelige koncept blev ikke udviklet af Jesper Buch – som mange tror – men af to separate grupper i Danmark samtidig. Den ene gruppe hed som vi kender det i dag Just-Eat og var ledet af Christian Frismodt, mens at Jesper Buchs projekt hed FoodZoom. Da de to iværksættere fandt ud af, at de i bund og grund havde gang i samme projekt besluttede de sig for at fusionere og samarbejde omkring Just-Eat.

Jesper Buch er citeret for at sige;

Hellere eje 25% af en succes, end at eje 100% af en fiasko

Jesper Buch

Just-Eat gik i luften i august 2001, og allerede i midten af 2002 havde Just-Eat havde holdet bag Just-Eat formået at nå et ordreniveau på omkring 200 ordre om dagen i over 100 forskellige danske postnumre. I 2004 var over 500 restauranter tilmeldte på Just-Eat.

I 2005 havde virksomheden rundet hele 750 restauranter i Danmark. Der var ni fuldtidsansatte og femten deltidsansatte. Dette beskriver hvor eksplosiv en vækst Just-Eat havde, og det var endda kun starten.

I 2005 blev alle selskabets aktionærer undtagen angelinvestoren Carsten Mikkelsen og Jesper Buch købt ud af en dansk rigmand fra Honkong. Samme år valgte Jesper Buch at starte forfra og gøre det hele igen, bare i England under just-eat.co.uk. Endvidere forsøgte han sig også i Island, Sverige og Irland. I dag har selskabet mere end 1000 ansatte.

I 2008 lurrede finanskrisen, og Jesper Buch solgte i denne periode sine aktier i Just-Eat til Index Ventures. I 2011 solgte Jesper Buch sine sidste aktier i Just-Eat. Senere hen er JUST EAT blevet solgt for intet mindre end 52 milliarder kroner, hvilket kunne have givet et større milliardafkast til Jesper Buch.

Erhvervspersoner

Se flere artikler