Erhvervspolitik

fre, 17 mar 2023

Mere end hver anden virksomhedskontrol viser social dumping

Mindeceremoni for Ritt Bjerregaard i Landstingssalen (Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

Indsatsen mod social dumping førte i 2022 til skatteopkrævninger for 317 millioner kroner. Det er det højest målte beløb på et år, siden kontrollen med social dumping startede i 2012.

Det oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse. Og det glæder skatteminister Jeppe Bruus (S), at skattestyrelsens kontrolarbejdet i samarbejde med politiet og Arbejdstilsynet virker. - Et arbejdsmarked med ordnede forhold skaber fair konkurrence mellem virksomheder og gode vilkår for medarbejderne, lyder det fra Jeppe Bruus. - Det er helt afgørende for økonomien og sammenhængskraften i vores samfund, at der er respekt for spillereglerne på det danske arbejdsmarked. I 2022 gennemførte de involverede myndigheder 3343 kontroller af landets restauranter, byggepladser, i landbruget og i rengøringsbranchen. Der bliver kontrolleret for arbejdsmiljø, skatteforhold, arbejdstilladelser og opholdstilladelser, oplyser Skattestyrelsen. Skattestyrelsens opgave er i forbindelse med kontrollerne af virksomhederne at sikre at danske skatte- og afgiftsregler bliver overholdt. Derfor omfatter kontrollen eksempelvis en kontrol af moms eller indkomstskat. Ifølge Skatteministeriet blev der reguleret ved mere end hver anden kontrol i 2022. - Den nye opgørelse fra Skattestyrelsen viser tydeligt, at der er noget at komme efter, og at den fælles myndighedsindsats betaler sig, mener Jeppe Bruus. Siden 2015 har indsatsen ført til skatteopkrævninger på omkring 1,9 milliarder kroner. Social dumping er, at arbejdsgivere bruger en billigere arbejdskraft, end hvad der ellers er til rådighed i det land, hvor et stykke arbejde udføres. I 2021 første myndighedernes kontrol af virksomheder i Danmark til 311 millioner kroner i opkrævninger. /ritzau/

Andre læser også

Tesla leverer færre biler end ventet og aktien sendes nedad Tesla-leverancer ligger 8000 biler under forventning. Aktien daler, og analytike... Læs mere
Øget efterspørgsel får Emirates til at indsætte fragtfly fra København Et ugentligt fragtfly til og fra Københavns Lufthavn skal hjælpe Emirates med ... Læs mere
Endnu en socialdemokratisk borgmester stopper efter kommunalvalg Marcel Meijer (S) har besluttet sig for, at 12 år som borgmester må være nok ... Læs mere
Private må tilbyde taxakørsel på yderligere tre småøer På i alt 11 danske øer er det nu muligt for private at tilbyde kørsel mod bet... Læs mere
Mere end seks ud af ti nye biler er elektriske 61,5 procent af nyindregistrerede biler i december var elektriske. Det viser opg... Læs mere