Erhvervsuddannelser

ons, 01 dec 2021

Hvad er en cand.merc.?

Hvad er en cand.merc.?

En cand.merc. er en erhvervsøkonomikandidatuddannelse, hvor man kan specialisere sig inden for et eller flere erhvervsøkonomiske fagområder, fx ledelse, finansiering eller international marketing.

Den officielle akademiske titel for kandidatuddannelsen er enten cand.merc. eller MSc. Den engelske titelbetegnelse er Master of Science (MSc) in Economics and Business administration.

Under uddannelsen får man udvidet og uddybet den metodiske og teoretiske viden og kunnen inden for et specialistområde, hvor man som studerende fokuserer på at lære og løse komplekse problemstillinger.

Uddannelsen bygger altså videre på de kompetencer, som man allerede har tilegnet sig via tidligere uddannelse. De fleste der studerer cand.merc. har en bachelor i Erhvervsøkonomi HA eller anden adgangsgivende bacheloruddannelse.

Forløbet på uddannelsen veksler mellem holdundervisning, projektarbejde i grupper og forelæsninger. Der kan også forekomme samarbejder mellem virksomheder og studerende. Det sidste halve år af uddannelsen benyttes på et speciale.

Der findes en masse specialeområder inden for kandidatuddannelsen. Man kan eksempelvis specialisere sig i finansiering, hvor man studerer metoder og teorier bag en virksomheds økonomiske beslutninger.

Man kan ligeledes specialisere sig i strategi og organisation, hvor man dykker ned i hvordan en virksomhed udvikler sig, og hvordan den i det hele taget fungerer. Ved dette speciale lærer man, hvordan man arbejder med kompetenceudvikling, organisationsudvikling, HR-management eller strategi.

Hvis det er inden for marketing, som man specialiserer sig, så vil man typisk øge kompetencer inden for markedsanalyse, digital marketing, forbrugeradfærd eller international markedsføring.

Fakta om cand.merc.

Herunder kan du læse de mest relevante oplysninger om uddannelsen. Disse oplysninger er fra 2022. Vi anbefaler at holde øje med eventuelle ændringer ved at klikke her.

NavnErhvervsøkonomi, cand.merc.Andre betegnelserEconomics and Business Administration, Business Administration and Leadership Varighed2 årAdgangskravRelevant bacheloruddannelse såsom HA ErhvervsøkonomiØkonomi under uddannelseSU - Læs mere herStudiestartseptember eller februar  
*Studiestart varierer. Tjek de enkelte universiteter.Fakta om cand.merc.

Hvor meget tjener en cand.merc.?

Hvor meget tjener en cand.merc.?

Hvor meget tjener en cand.merc.?

Det er svært at komme med et præcis bud på, hvor meget man som cand.merc. tjener. Der er flere faktorer, der påvirker lønningerne. Dette kunne fx være i hvilken virksomhed man er ansat i, hvilke arbejdsopgaver man har, hvor henne i Danmark man er ansat og hvilket speciale man har. Hvis man tager forbehold for alle faktorende, så har vi erfaret, at lønningerne er over middel.

Kigger man hos JobIndex, så er gennemsnitslønnen på 52.255 kr. om måneden. Denne udregning er lavet på baggrund af lønoplysninger fra eksisterende CV'er i JobIndex' database.

Hos CA Løntjek kan vi erfare, at gennemsnitslønnen er på mellem 30.084 - 57.570 kr. Det er noget af en difference, og det er derfor også svært for os at komme med reelt bud på, hvad man kan forvente at tjene efter endt uddannelse.

Hvor lang tid tager det at læse cand.merc.?

Hvor lang tid tager det at læse cand.merc.?

Hvor lang tid tager det at læse cand.merc.?

Som fuldtidsstuderende tager det to år at læse en cand.merc. På nogle uddannelsessteder kan man vælge at læse uddannelsen på deltid, hvilket gør at uddannelsen tager fire år.

De fleste vælger fuldtidsuddannelsen, og denne er bygget op på fire semestre på de fleste uddannelsessteder. De to første semestre er opbygget med undervisning, forelæsninger, gruppearbejde og projektarbejde. Det tredje semester bliver benyttet på specialefag, og det er i dette semester, at man for alvor kan dyrke og øge sine kompetencer inden for nogle bestemte områder. Det fjerede og sidste semester bliver benyttet på at lave kandidaten, og til slut forsvare den.

Vi anbefaler, at du tjekker uddannelsesinformationer på de forskellige uddannelsessteder, da der kan være forskel på tilgangen til kandidaterne. Der kan fx også være forskel afhængig af valg af specialeområder.

Hvor kan man læse cand.merc.?

Hvor kan man læse cand.merc.?

Hvor kan man læse cand.merc.?

Du kan studere cand.merc. forskellige steder i Danmark. Vi har lavet en liste over, hvor i landet du kan læse. Du skal dog være opmærksom på, at nogle typer specialer kun er tilgængelige på nogle af universiteterne.

Copenhagen Business School

Du kan læse cand.merc. på Copenhagen Business School. Hovedsædet for CBS er på Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg.

Aarhus Universitet

Du kan også vælge at studere på Aarhus Universitet, hvor der også er flere forskellige muligheder for valg af speciale. Hovedsædet for Aarhus Universitet er Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Syddansk Universitet (SDU)

Man kan ligeledes studere diverse cand.merc. uddannelser på Syddansk Universitet. Man kan både studere i Esbjerg, Kolding eller Odense.

Hvad er en cand.merc.iec.?

Cand.merc.iec. er en kandidatgrad i international økonomisk rådgivning. Den engelske titel er Master of Science in International Economic Consulting.

Hvad er en cand.merc.dat.?

Cand.merc.dat. er en kandidat i erhvervsøkonomi og datalogi. Den engelske titel er Master of Science in Business Administration and Computer Science.

Hvad er en cand.merc.hrm.?

Cand.merc.hrm. er en kandidat i erhvervsøkonomi og Human Ressource Management. Den engelske titel er Business Administration and Human Ressource Management.

Hvad er en cand.merc.ib.?

Cand.merc.ib. er en kandidat i erhvervsøkonomi, international business. Den engelske titel er Master of Science in International Business.

Hvad er en cand.merc.it.?

Cand.merc.it. er en kandidat i erhvervsøkonomi og informationssystemer. Den engelske titel er Business Administration and Information Systems.

Hvad er en cand.merc.imm.?

Cand.merc.imm. er en kandidat i erhvervsøkonomi, international markedsføring og ledelse. Den engelske titel er Master of Science in International Marketing and Management.

Hvad er en cand.merc.im.?

Cand.merc.im. er en kandidat i erhvervsøkonomi, international markedsføring. Den engelske titel er Master of Science in International Marketing.

Hvad er en cand.merc.fil.?

Cand.merc.fil. er en kandidat i erhvervsøkonomi og filosofi. Den engelske titel er Master of Science in Business Administration and Philosophy.

Hvad er en cand.merc.fsm.?

Cand.merc.fsm. er en kandidat i finansiering og strategisk ledelse. Den engelske titel er Master of Science in Finance and Strategic Management.

Hvad er en cand.merc.asc.?

Cand.merc.asc. er en kandidat i regnskab, strategi og kontrol. Den engelske titel er Master of Science in Accounting, Strategy and Control.

Hvad er en cand.merc.fir.?

Cand.merc.fir. er en kandidat i finansiering og regnskab. Den engelske titel er Master of Science in Finance and Accounting.

Hvad er en cand.merc.int.?

Cand.merc.int. er en kandidat i erhvervsøkonomi og erhvervssprog. Den engelske titel er Master of Science in Business Administration and Modern Languages.

Hvad er en cand.merc.jur.?

Cand.merc.jur. er en kandidat i erhvervsøkonomi og erhvervsjura. Den engelske titel er Master of Science in Business Administration and Commercial Laws.

Hvad er en cand.merc.mat.?

Cand.merc.mat. er en kandidat i erhvervsøkonomi og matematik. Den engelske titel er Master of Science in Business Administration and Mathematical Business Economics.

Hvad er en cand.merc.psyk.?

Cand.merc.psyk. er en kandidat i erhvervsøkonomi og psykologi. Den engelske titel er Master of Science in Business Administration and Psychology.

Hvad er en cand.merc.kom.?

Cand.merc.kom. er en kandidat i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation. Den engelske titel er Master of Science in Business Administration and Corporate Communication.

Hvad er en cand.merc.scm.?

Cand.merc.scm. er en kandidat i erhvervsøkonomi og supply chain management. Den engelske titel er Master of Science in Supply Chain Management.

Hvad er en cand.merc.pol.?

Cand.merc.pol. er en kandidat i international erhvervsøkonomi og politik. Den engelske titel er Master of Science in International Business and Politics.

Hvad er en cand.merc.cm.?

Cand.merc.cm. er en kandidat i erhvervsøkonomi og change management. Den engelske titel er Master of Science in Business Administration and Change Management.

Hvad er en cand.merc.sol.?

Cand.merc.sol. er en kandidat i erhvervsøkonomi og strategi, organisation og ledelse. Den engelske titel er Master of Science in Business Administration and Organisation.

Hvad er en cand.merc.mar.?

Cand.merc.mar. er en kandidat i erhvervsøkonomi og marketing. Den engelske titel er Master of Science in Business Administration and Marketing Management.

Hvad er en cand.tech.merc.?

Cand.tech.merc. er en kandidat i almen erhvervsøkonomi, for studerende der har en bacheloruddannelse i enten naturvidenskab eller teknik.

Hvad er en cand.merc.emf.?

Cand.merc.emf. er en kandidat i økonomisk markedsføring. Den engelske titel er Master of Science in Economic Marketing.

Hvad er en cand.merc.fin.?

Cand.merc.fin. er en kandidat i finansiering og investering. Den engelske titel er Master of Science in Finance and Investments.

Hvad er en cand.merc.bi.?

Cand.merc.bi. er en kandidat i erhvervsøkonomi og business intelligence. Den engelske titel er Master of Science in Business Administration and Business Intelligence.

Hvad er en cand.merc.fib.?

Cand.merc.fib. er en kandidat i erhvervsøkonomi, finansiering og international business. Den engelske titel er Master of Science in Business Administration, Finance and International Business.

Hvad er en cand.merc.ebusiness.?

Cand.merc.ebusiness. er en kandidat i erhvervsøkonomi og ebusiness. Den engelske titel er Master of Science in Business Administration and Ebusiness.

Andre læser også

Langt flere end ventet er på seniorpension Ordningen for seniorpension er langt mere populær end ordningen for Arne-pensio... Læs mere
Novo Nordisk ramt af største aktienedtur siden 2002 Skuffende data for vægttabsmidlet Cagrisema sendte Novo Nordisk-aktien ned med ... Læs mere
Grønlands regering skal udpege kandidat som arktisk ambassadør Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser frem til at kunne udnævne en ark... Læs mere
Analytiker om kursreaktion: Novo er stadig konkurrencedygtige Den voldsomme kursreaktion på Novos seneste forskningsresultater kan være en o... Læs mere
Tur over mulig bro mellem Als og Fyn vil tage syv minutter i bil Det vil koste 22 milliarder kroner at anlægge en fast forbindelse mellem Als og... Læs mere