EU
Berlin siger stop: Eurofighter-veto sender chokbølger gennem NATO
Arrestationen af en tyrkisk oppositionsleder får Tyskland til at trykke på bremsen – og det kan ændre magtbalancen i regionen.
Tyskland trækker stikket
Den 17. april 2025 satte Tyskland en stopper for salget af cirka 36 Eurofighter Typhoon-jagerfly til Tyrkiet.
Baggrunden er den omstridte anholdelse af oppositionslederen Ekrem İmamoğlu, som ifølge Berlin udgør “et angreb på det tyrkiske demokrati”. Vetoet er blevet et politisk signal fra en afgående koalitionsregering, bestående af Socialdemokraterne og De Grønne.
Tyrkiet mangler moderne luftstyrke
Tyrkiet har længe forsøgt at modernisere sit luftvåben, især efter udelukkelsen fra det amerikanske F-35-program i 2019.
Eurofighteren blev set som en central løsning, men det tyske nej har sat en kæp i hjulet for den plan. KAAN, Tyrkiets eget kampflyprojekt, er stadig mange år fra operationel status.
I mellemtiden står Ankara med ældre F-16-fly – stadig funktionsdygtige, men teknologisk forældede sammenlignet med Grækenlands nyindkøbte Rafale- og F-35-fly.
NATO i krydspres
Beslutningen vækker bekymring blandt NATO-lande. Tyrkiet spiller en central rolle i alliancens sydøstlige flanke, og en svækket tyrkisk luftstyrke kan reducere alliancens rækkevidde i Mellemøsten og Sortehavsregionen.
Samtidig udfordrer Tysklands veto sammenholdet i Eurofighter-konsortiet, hvor især Storbritannien og Spanien havde håbet på at sikre ordren.
Symbolik med konsekvenser
Mens Tyskland signalerer, at menneskerettigheder vejer tungere end våbensalg, udnytter Erdoğan situationen til at styrke sin fortælling om Vestens dobbeltmoral.
Oppositionen i Tyrkiet forsøger omvendt at rette verdens opmærksomhed mod, hvad de kalder et politisk motiveret fængsling.
Vetoet har altså både militære og diplomatiske følgevirkninger – og stiller NATO i en ny, prekær balancegang mellem principper og partnerskaber.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: