EU

Europas største havn vil være grønnere, men én flaskehals bremser planen

Rotterdam Havn satser på hydrogen, landstrøm og CO2-lagring. Men Europas største fragthavn står stadig med et grundlæggende problem: Den er bygget op omkring olie, gas, kul og kemisk industri.

Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 10. juli 2026

Rotterdam Havn ligger ved deltaet mellem Rhinen og Maas i Holland og er Europas største fragthavn. Ifølge BBC håndterer havnen efter nogle opgørelser næsten lige så meget gods som alle britiske havne tilsammen.

Havnen er samtidig et af Europas vigtigste knudepunkter for energi og kemi. På området ligger fem olieraffinaderier, heriblandt Shells største raffinaderi i Europa.

Ifølge research fra CE Delft via BBC er de fossile brændsler, der strømmer gennem havnen, i sidste ende knyttet til omkring 600 megaton CO2 om året. Rotterdams eget industrielle cluster udleder omkring 29 millioner ton CO2 årligt, hvilket ifølge Port of Rotterdam Authority svarer til omtrent halvdelen af Hollands indenlandske udledninger.

Grøn plan møder praktiske begrænsninger

Port of Rotterdam Authority har sat et mål om at reducere egne direkte og indkøbte energiudledninger med 90 procent mellem 2019 og 2030.

Planen omfatter blandt andet udvikling af et hydrogen-knudepunkt, investeringer i landstrøm, så skibe kan koble sig på elnettet i havn, og støtte til alternative brændsler som LNG, biofuels og methanol.

Havnen arbejder også med CO2-fangst og lagring gennem Porthos-projektet, hvor industrielle udledninger skal sendes offshore og lagres i udtømte gasfelter.

Men omstillingen kræver mere end ambitioner. Nye grønne projekter kræver både fysisk plads og en stærkere elinfrastruktur. Ifølge BBC peger CE Delft på, at manglen på strømkabler begrænser tempoet i elektrificeringen.

Et reelt dilemma for Rotterdam

Samtidig vokser presset fra miljøgruppen Advocates for the Future, som har lagt sag an mod Port of Rotterdam Authority. Gruppen kræver en konkret plan for at udfase havnens afhængighed af kul, olie og gas.

Udfordringen er, at mange store udledere i havnen er internationale selskaber, og at strammere regler kan få industri til at flytte andre steder hen.

“It’s not simply a switch you turn on or off. A port needs activity as a logistics node – otherwise it’s no longer a port. It’s a real dilemma,” siger Harry Geerlings ifølge BBC.

Derfor står Rotterdam med en vanskelig balance. Havnen vil være klimaneutral omkring midten af århundredet, men dens økonomi, infrastruktur og rolle i Europas industri er stadig tæt forbundet med fossile brændsler.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.