EU’s Kina-problem er blevet umuligt at ignorere

EU’s forhold til Kina har i flere år været præget af en svær balance mellem handel, afhængighed og voksende politisk mistillid.

Nu bliver den balance endnu sværere at holde.

Når EU’s ledere samles i Bruxelles torsdag til møde i Det Europæiske Råd, står Kina højt på dagsordenen. Baggrunden er en voksende bekymring for Kinas handelsoverskud, landets stærke position i kritiske forsyningskæder og Beijings tætte forbindelser til Rusland.

Særligt de seneste måneder har gjort debatten skarpere. Europa-Kommissionen har foreslået et “Made in Europe”-lovforslag, der skal begrænse Kinas rolle i strategiske industrisektorer. Kommissionen har også støttet et franskledet ønske om stærkere handelsværktøjer mod økonomisk tvang.

Ifølge Andrew Small, direktør for Asien-programmet ved European Council on Foreign Relations, er diskussionen ved at skifte karakter. EU-ledere ser i stigende grad Kina som en systemisk udfordring. Spørgsmålet er nu, om Europa er parat til at handle hurtigt og kraftigt nok.

Selv Tyskland, der traditionelt har haft en mere forsigtig Kina-linje, viser tegn på at skifte tone. Kansler Friedrich Merz har sagt, at EU ikke bare kan se til, hvis andre ikke overholder fælles regler.

Kritikken er endnu skarpere fra Belgien. Premierminister Bart De Wever har ifølge Euractiv beskyldt Kina for at opføre sig som en “imperial overlord” og kritiseret EU-ledere for at være bange for at udfordre Beijing.

Tallene viser, hvorfor debatten er blevet så intens. Kinas handelsoverskud nåede ifølge Euractiv rekordhøje 1,2 billioner dollar sidste år. Det har øget presset på europæisk industri, især inden for kemi, biler og maskiner.

James Green fra Centre for European Reform beskriver presset på europæisk industri med et markant billede:

“Hvis kinesisk industri er en haj, så tager den i øjeblikket store bidder af europæisk industri,” siger han i oversættelse.

Men hårdere ord er ikke det samme som hårdere handling.

Alicia García Herrero fra Bruegel vurderer, at EU-landenes interne uenighed og frygten for kinesisk gengældelse gør konkrete beslutninger usandsynlige på torsdag. Hun forventer ifølge Euractiv snarere en hårdere tone end en egentlig fælles plan.

Frygten for gengældelse er ikke teoretisk. Kina har tidligere indført eksportkontrol på sjældne jordarter, som bruges i både civile og militære teknologier. Det skabte alarm i europæiske hovedstæder og fik nogle producenter til at udskyde eller suspendere produktion.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, om EU vil være hårdere over for Kina. Det er også, om medlemslandene tør betale prisen.

For selv om stemningen i Europa er ændret, er det stadig uklart, om den nye hårde tone bliver til egentlig politik.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.