Når vælgerne i de 27 EU-lande søndag har sammensat et nyt EU-Parlament, kan det blive begyndelsen til en mindre ambitiøs klimapolitik i Europa.
Mange vælgere ventes nemlig at stemme på EU-, migration-, og klima-skeptiske partier til højre for midten.
- Det, der er på spil ved valget, er, om midten holder i europæisk politik, siger Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa.
I denne valgperiode har en midterkoalition bestående af de konservative, socialdemokraterne og de liberale i EU-Parlamentet kunne føre politik sammen hen over midten.
Det er sket med klima som topprioritet.
Allerede kort efter valget i 2019 lagde EU-Parlamentets flertal pres på Ursula von der Leyen, for at hun skulle sætte klimaet øverst, hvis hun ville være formand for EU-Kommissionen.
Den prioritering vil dog formentlig ændre sig ved dette valg.
- Hvis midterkoalitionen mister flertallet, vil det jo virkelig kunne ændre magtfordelingen. Det mest sandsynlige er dog nok, at de stadig har flertallet. Men det ikke bliver så stort, siger Lykke Friis.
Højredrejningen er allerede slået igennem forud for valget.
Ursula von der Leyen er eksempelvis begyndt at række ud efter den højreorienterede ECR-gruppe og Italiens premierminister, Giorgia Meloni, der ønsker, at klimaforbedringer skal ske, uden at det koster job og vækst.
- Det vil ikke føre til en revolution i europæisk politik.
- Men jeg tror, vi skal indstille os på, at der med al sandsynlighed vil ske en svækkelse af klimapolitikken.
- Vi har allerede set de konservative begynde at sætte spørgsmålstegn ved klimaomstillingen. Er det gået for vidt? Er det blevet for ambitiøst?, siger Lykke Friis.
Den konservative EPP-gruppe, som Ursula von der Leyen selv tilhører, har i de seneste måneder sat erhvervsliv og landbrug markant højere, når der skal indføres nye miljø- og klimatiltag.
Det er blandt andet sket i lyset af kritikken fra vælgere, som finder elbiler og varmepumper for dyre. Og som støtter landbrugets protester mod klima- og miljøtiltag, som de mener vil flytte produktionen af fødevarer ud af Europa.
Det kan få betydning i den kommende valgperiode, hvor der blandt andet skal vedtages et nyt 2040-mål for CO2-reduktion.
Tendensen kan blive forstærket af kommende nationale valg i blandt andet EU's to største lande, Tyskland og Frankrig, vurderer Lykke Friis.
- Valget giver et klart fingerpeg om, hvor europæisk politik er på vej hen. Og med stor sandsynlighed vil det blive, at den tysk-franske motor kommer til at hakke yderligere i det, siger Lykke Friis.
Hun peger på, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, allerede er vingeskudt af debatten om, at hans parti står til at tabe næste valg.
Og i Tyskland ser vælgerne ud til at vende kansler Scholz' koaltionsregering ryggen.
- Når man regner alle landene sammen, vil man kunne komme i en situation, hvor en tredjedel har højrefløjspartier siddende ved regeringsbordet.
- Det er kombinationen af Europa-Parlamentsvalget og de nationale valg, der giver dem den endegyldige pil for, hvor europæisk politik på vej hen, siger Lykke Friis.
Kilde: /ritzau/
