Vestbalkan deler sig i to hastigheder i kampen om EU’s milliarder

Men mere end et år efter de første reformkoblede betalinger begyndte, viser planen nu et tydeligt skel mellem de lande, der leverer på kravene, og dem, der halter bagefter.

Kun Montenegro, Albanien og Nordmakedonien har indtil videre sikret sig mere end én betaling fra EU’s plan på 6 milliarder euro. Pengene er koblet til konkrete reformer inden for blandt andet økonomi, institutioner og retsstatsprincipper.

Planen blev lanceret af EU-Kommissionen i 2023 som et forsøg på at fremskynde EU-tilnærmelsen for de seks lande på Vestbalkan. Samtidig skal landene gradvist have adgang til dele af EU’s indre marked.

Men den ujævne fremdrift peger på et større problem

Politisk ustabilitet bremser nogle lande, mens andre er kommet hurtigere gennem de reformkrav, der udløser penge fra Bruxelles.

Det rejser også et mere følsomt spørgsmål: Gennemfører regeringerne reelle og varige reformer, eller leverer de først og fremmest nok til at ramme EU’s deadlines og sikre næste udbetaling?

For EU er vækstplanen dermed blevet mere end et økonomisk redskab. Den fungerer også som en test af politisk vilje i en region, hvor udvidelsesprocessen længe har været præget af langsom fremdrift og skiftende stabilitet.

Resultatet er et Vestbalkan i to hastigheder. Nogle lande rykker tættere på EU’s systemer og penge. Andre risikerer at falde længere bagud, hvis reformtempoet ikke følger med.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.