Pressemeddelelse

man, 06 feb 2023

Europabevægelsen får ny direktør og landssekretær

Europabevægelsen får ny direktør og landssekretær

Pressemeddelelse

6.2.2023 14:36:39 CET | Europabevægelsen

Jan Helmer er ny direktør og landssekretær i Europabevægelsen.

Jan Helmer har en lang karriere inden for medlemsstyrede interesseorganisationer bag sig. Han har således blandt andet været direktør for Jordemoderforeningen i 11 år og været konsulent i HK med ansvar for det europæiske og internationale område.

”Med sine stærke kompetencer og store erfaring med medlemsstyrede organisationer skal Jan fortsætte den rejse, vi allerede er på, hen imod at blive en endnu mere professionel organisation. Samtidig skal Europabevægelsen have en endnu større stemme i den offentlige debat om Europas fremtid. Jeg er sikker på, at Jan er den rette til at løse denne store og vigtige opgave”, siger Europabevægelsens landsformand, Jens-Kristian Lütken.

Selv glæder Jan Helmer sig til at komme i gang med arbejdet midt i en alvor tid for Europa:

”Der har aldrig været et vigtigere tidspunkt for det europæiske samarbejde, og det glæder jeg mig til at kaste mig ind i kampen for. Vi skal skabe et endnu større folkeligt engagement omkring det europæiske samarbejde og projekt”, siger Jan Helmer.

Jan Helmer er et kendt ansigt i Europabevægelsen, hvor han indtil nu har været medlem af forretningsudvalget. Dette træder han dog ud af med sin nye ansættelse.

Jan Helmer overtager stillingen fra Casper Hedegaard, der pr. 1. marts skal være organisations- og udviklingschef hos Moderaterne. 

Andre læser også

Mette Frederiksen vil ikke anerkende palæstinensisk stat nu Tre EU-lande talte på topmøde for at anerkende en palæstinensisk stat for at ... Læs mere
USA og briterne vil ramme Irans droneproduktion med nye sanktioner USA og Storbritannien annoncerer nye sanktioner mod Iran. Onsdag blev også EU-l... Læs mere
Beredskabet skiftede til plan B under brandslukning af Børsen Plan A virkede ikke, da beredskabet gik i gang med indsatsen i den brændende b... Læs mere
Beredskab forsøger at redde historisk murværk i udbrændt Børsen Indsatsleder ved beredskabet siger, at man fredag middag med kraner vil fjerne m... Læs mere
Tysk højreleder hævder uvidende at have brugt naziparole AfD's leder i Thüringen er på anklagebænken for at have sagt "Alles für Deut... Læs mere