Elprisen er steget 34 procent på ét år – samtidig vokser udsvingene kraftigt

Elprisen har taget et markant hop i 2026. Efter årets første ni måneder ligger den rene elpris omkring 80 øre pr. kilowatt-time i både Øst- og Vestdanmark, og det er 34 procent højere end i samme periode sidste år.

Dermed har de første tre kvartaler af 2026 budt på de højeste elpriser siden energikrisen i 2022, viser tal fra Norlys.

Vest for Storebælt, i prisområde DK1, har gennemsnitsprisen været 0,80 kroner pr. kWh, mens den øst for Storebælt i DK2 har været 0,81 kroner.

Sammenlignet med gennemsnittet for årene efter energikrisen er priserne ifølge Norlys steget 41 procent.

Tredje kvartal trak priserne op

Prisniveauet steg særligt i tredje kvartal.

I årets første kvartal kostede den rene el i gennemsnit 0,75 kroner pr. kWh i DK1 og 0,80 kroner i DK2. I andet kvartal faldt priserne til henholdsvis 0,73 og 0,72 kroner.

I tredje kvartal steg gennemsnittet derimod til 0,85 kroner i Vestdanmark og 0,86 kroner i Østdanmark.

Norlys peger på gasmarkedet som den væsentligste forklaring på prisstigningen. Europas elproduktion er fortsat afhængig af blandt andet naturgas i de perioder, hvor produktionen fra vind og sol ikke er tilstrækkelig til at dække forbruget.

Ifølge Ellen Trolle, direktør for Norlys’ energiforretning, steg gasprisen i forbindelse med konflikten mellem USA, Israel og Iran, mens situationen omkring Hormuz-strædet efterfølgende var med til at holde priserne oppe.

“Gasprisen tog et markant hop op, da USA og Israel indledte konflikten med Iran. Siden har situationen omkring Hormuz-strædet været med til at holde gaspriserne oppe – særligt fra juli og frem steg prisen på gas markant og toppede i midten af september. Det samme så vi med elpriserne,” siger hun.

Langt flere dage med store prisudsving

Samtidig med de højere gennemsnitspriser er forskellen mellem billige og dyre timer blevet væsentligt større.

I de første tre kvartaler af 2026 var der i DK1 143 dage, hvor forskellen mellem døgnets billigste og dyreste time var mindst én krone pr. kWh. I DK2 var tallet 141 dage.

Året før var de tilsvarende tal 100 dage i DK1 og 92 i DK2. I 2023 var der blot henholdsvis 36 og 44 dage med så store udsving.

Udviklingen betyder, at tidspunktet for elforbruget på flere dage kan få større betydning for den pris, som kunder med timeafregnede aftaler betaler for selve strømmen.

Den 10. oktober illustrerede markedet de store udsving. Dagens gennemsnitspris var 0,43 kroner pr. kWh i begge prisområder, mens prisen klokken 13 faldt til minus 0,003 kroner i DK1 og 0,03 kroner i DK2.

“Jeg kan godt forstå, at forbrugerne kan blive bekymrede, når de hører om stigende elpriser, men det er vigtigt at huske på, at vi står et helt andet sted med nogle helt andre elpriser, end dem, som vi så under energikrisen. Samtidig har forbrugerne også mulighed for selv at påvirke den endelige størrelse på elregningen ved at planlægge deres forbrug til de perioder af døgnet, hvor elprisen er billigst,” siger Ellen Trolle.

Stadig langt fra niveauet i 2022

Selv om elprisen nu ligger på det højeste niveau siden energikrisen, er der fortsat et betydeligt stykke op til priserne i 2022.

Efter de første tre kvartaler af 2022 lå den gennemsnitlige rene elpris på mere end 1,50 kroner pr. kWh. Efter samme periode i 2026 ligger den omkring 0,80 kroner.

Det fremgår af Norlys’ pressemeddelelse.

Den rene elpris udgør samtidig kun en del af kundernes samlede elregning. Oven i kommer blandt andet moms, abonnementer, spottillæg samt tariffer til Energinet og det lokale elnetselskab.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.