Familie
Hver fjerde børnefamilie mærker hverdagspresset på trivslen
Presset er størst blandt familier med børn under syv år, mens Region Sjælland ligger højest i undersøgelsen foretaget af YouGov for If.
Madpakker, arbejde, fritidsaktiviteter og familiens øvrige aftaler kan blive en belastning for danske børnefamilier. I en ny undersøgelse svarer 23 procent af forældrene, at presset ved at få familieliv og hverdagens forpligtelser til at hænge sammen påvirker familiens trivsel negativt.
Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af forsikringsselskabet If og bygger på svar fra 1.019 danske forældre. Interviewene blev foretaget fra 3. til 21. februar 2026.
Småbørnsfamilier oplever størst pres
Belastningen er mest udbredt blandt familier med børn i alderen 0-6 år. Her svarer 27 procent, at hverdagspresset påvirker familiens trivsel negativt.
If peger på, at længerevarende belastning kan få konsekvenser for både forældre og børn.
“Det er alvorligt, at så mange børnefamilier oplever, at presset i hverdagen går ud over trivslen. Når belastningen bliver langvarig, øger det risikoen for stress og angst. Børnene mærker også konsekvenserne, når deres forældre er pressede. Derfor er det vigtigt ikke at fylde hverdagen med flere aktiviteter og aftaler, end familien kan overskue,” siger Kasper Baunkjær Olsen, chef for personforsikringer i If.
Der er også geografiske forskelle i undersøgelsen. I Region Sjælland svarer 27 procent, at presset påvirker familiens trivsel negativt. I Region Syddanmark er andelen 25 procent, mens den i Region Hovedstaden er 24 procent.
Dårlig søvn og irritation kan være tegn
Dansk Sundhedssikring, der er ejet af If og ifølge pressemeddelelsen rådgiver mere end 650.000 kunder om sundhed, oplyser, at selskabet genkender problemstillingen fra samtaler med børnefamilier.
“Vi ser forældre, der i bedste mening ønsker at have succes både på jobbet og i familielivet, samtidig med at de står midt i et større projekt som fx en boligrenovering. Når belastningen bliver for stor over en længere periode, er det naturligt, at både krop og sind reagerer,” siger Claraamalie Rosenboje, udviklingschef for Mental Sundhed i Dansk Sundhedssikring.
Hun peger på dårlig nattesøvn, irritation og svingende humør som mulige reaktioner på længerevarende overbelastning.
Rådet er at prioritere hårdere
Dansk Sundhedssikring anbefaler blandt andet, at familier giver plads til restitution og prioriterer de vigtigste aktiviteter frem for at forsøge at nå det hele.
“Et af de vigtigste råd er at give sig selv mulighed for at restituere og prioritere det, der er vigtigst i hverdagen. I perioder kan det være gavnligt at skrue ned for tempoet og sige mere nej,” siger Claraamalie Rosenboje.
Hun anbefaler desuden den såkaldte ABC-tilgang, hvor fokus er på at gøre noget aktivt, gøre noget sammen med andre og gøre noget meningsfuldt.
“Det er vigtigt at finde tid til det, der giver energi, selv når hverdagen er travl. Det kan være hvile, motion eller samvær med familie og venner, som vi ved kan styrke den mentale sundhed. Man skal ikke altid yde, før man kan nyde,” siger hun.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: