
Annonce
Annonce
Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
På papiret er det en flot fremgang, skriver Tore Stramer, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv, i en kommentar.
– Den flotte fremgang i detailsalget i august skal dog i høj grad ses i sammenhæng med, at mange danskere igen var vendt hjem fra deres sommerferie i udlandet.
– Detailomsætningen faldt omvendt meget kraftigt i særligt juli, da mange danskere valgte at søge væk fra det tvivlsomme danske sommervejr, lyder det.
Det var særligt en stigning i salget af fødevarer og andre dagligvarer, som var med til at løfte butikkernes samlede salg.
For disse varegrupper voksede salget med 7,4 procent i perioden.
Kigger man på det samlede salg for hele sommerperioden fra juni til august, var salget 0,3 procent lavere end i forårsmånederne marts til maj.
Der er altså tegn på, at detailsalget har stået mere eller mindre stille siden foråret.
– Det virker som om, at de stigende renter og den øgede usikkerhed har dæmpet danskernes forbrug væsentligt over de seneste måneder, siger Tore Stramer.
– Det er en smule skuffende, da danskernes købekraft ellers har fået en hjælpende hånd af en øget lønvækst og faldende inflation.
Hvis man kigger længere ud i fremtiden, er der fortsat udsigt til en svag udvikling i detailsalget, vurderer han.
– Øgede rentebetalinger og en begyndende vending på arbejdsmarkedet vil desværre dæmpe forbrugslysten hos danskerne.
/ritzau/
Annonce
Annonce
Annonce