Finans
Batterier, snacks og guld: USA’s nye Kina-forbud rammer bredt
USA har føjet 43 kinesiske selskaber til en importliste med henvisning til anklager om tvangsarbejde i Xinjiang. Tiltaget rammer ikke kun én branche, men breder sig ind i forsyningskæder for blandt andet batterimaterialer, elektronik, fødevarer, aluminium og guld.
USA har føjet 43 kinesiske selskaber til Uyghur Forced Labor Prevention Act Entity List.
Listen betyder, at varer produceret helt eller delvist af de nævnte enheder som udgangspunkt antages at være forbundet med tvangsarbejde. Varerne kan derfor nægtes adgang til USA, medmindre importøren kan dokumentere, at de ikke er omfattet af UFLPA-reglen.
Udvidelsen bringer listen fra 144 til 187 enheder. Ifølge amerikanske myndigheder er det den største enkeltudvidelse af listen hidtil. Reglen træder i kraft 3. august 2026.
Bredden gør sagen opsigtsvækkende
Det særlige ved udvidelsen er, at den ikke kun rammer én sektor.
De nye tilføjelser berører selskaber i eller omkring flere forsyningskæder, blandt andet aluminium, elektronik, fødevarer, lægemidler, tekstil, minedrift, industrimaterialer og batterirelaterede produkter.
Blandt de selskaber, der nævnes i dækningen af sagen, er Chacha Food, TBEA, Tianshan Aluminum Group og Shandong Gold Mining.
Læs også:
Xinjiang er omdrejningspunktet
Den amerikanske begrundelse handler om selskabernes påståede forbindelse til Xinjiang.
Nogle enheder er ifølge USA listet på grund af angivelig deltagelse i eller forbindelse til arbejdsprogrammer, hvor Uyghurer, kasakhere, kirgisere eller andre forfulgte grupper rekrutteres, flyttes eller modtages uden for Xinjiang.
Andre er listet, fordi de ifølge den amerikanske vurdering henter materialer fra Xinjiang eller fra parter med forbindelse til lokale arbejdsprogrammer.
Kina afviser anklagerne
Kina afviser de amerikanske anklager om tvangsarbejde i Xinjiang og kritiserer beslutningen som en ensidig sanktion uden faktuelt grundlag.
Kinas handelsministerium har samtidig sagt, at landet vil tage nødvendige skridt for at beskytte kinesiske virksomheders rettigheder og interesser.
USA kalder det et værn mod tvangsarbejde
Fra amerikansk side bliver udvidelsen fremstillet som et forsøg på at holde varer med forbindelse til tvangsarbejde ude af det amerikanske marked.
Repræsentant John Moolenaar, formand for Repræsentanternes Hus’ Kina-komité, sagde ifølge Reuters, at tiltaget “styrker Amerikas økonomi mod produkter fremstillet med slavearbejde”.
Derfor kan sagen få bred betydning
For virksomheder med komplekse globale forsyningskæder kan udvidelsen få praktiske konsekvenser.
Hvis råvarer, komponenter eller færdige produkter har forbindelse til en listet enhed, kan importører blive mødt med krav om dokumentation. Det kan især ramme brancher, hvor produkter består af mange led og underleverandører.
Sagen viser samtidig, hvordan konflikten mellem USA og Kina i stigende grad udspiller sig gennem forsyningskæder, sporbarhed og importregler — ikke kun gennem toldsatser og diplomatiske udmeldinger.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: