Finans

ons, 12 mar 2025

af Mikkel Preisler

Batteriproducenten Northvolt begærer sig selv konkurs

Northvolts første batterifabrik ligger i Skellefteå i Sverige. Både den og de øvrige fabrikker trues nu af permanent lukning i forbindelse med konkursbegæringen. (Arkivfoto).
Marie Mannes/Reuters Northvolts første batterifabrik ligger i Skellefteå i Sverige. Både den og de øvrige fabrikker trues nu af permanent lukning i forbindelse med konkursbegæringen. (Arkivfoto).

Fremtiden har længe set sort ud for den svenske batteriproducent Northvolt, og nu ser det ud som om, at det snart kan være slut.

Ifølge Reuters har selskabets ledelse besluttet at begære selskabet konkurs, fordi det ikke er lykkedes at skaffe ny kapital til at fortsætte driften.

- Efter et udtømmende forsøg på at undersøge alle tilgængelige måder at sikre en livskraftig økonomisk og operativ fremtid for selskabet, har bestyrelsen for Northvolt i dag begæret sig konkurs i Sverige, lyder det i en pressemeddelelse.

De ansatte på Northvolts fabrik i svenske Skellefteå har fået samme besked her til morgen. Sammen lagt anslås selskabet at have 5000 ansatte verden over.

Krisens omfang stod første gang klart sidste sommer, hvor det kom frem, at Northvolt havde problemer med at leve op til indgåede kontrakter og få overskud på driften.

I september varslede selskabet 1600 fyringer, og i november ansøgte Northvolt om konkursbeskyttelse.

Gælden i moderselskabet er dobbelt så stor som aktiverne, og egenkapitalen var ved årsskiftet på minus 34,3 milliarder svenske kroner.

Flere danske pensionsselskaber har investeret i Northvolt. Det gælder ATP, Danica Pension og ATP.

Den tyske bilproducent Volkswagen og investeringsbanken Goldman Sachs har samtidig milliarder i klemme i konkursen.

Håbet var, at Northvolt kunne etablere sig som et europæisk alternativ til de kinesiske producenter af batterier til elbiler.

Selskabet investerede kraftigt i nye produktionsfaciliteter i blandt andet Canada og Tyskland, men indtægterne voksede altså ikke i samme omfang.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Konkursbegæring indgivet : Troels Jørgensen A/S håber at kunne redde selskabet igennem rekonkstruktion Det er en af Lollands største entreprenørselskaber som nu kæmper for overleve... Læs mere
Trods geopolitisk uro : Ledigheden er uændret Den geopolitiske usikkerhed i verden har ikke smittet af på ledighedsprocenten ... Læs mere
McLaren F1-designeren kritiserer moderne bilers aggressive look Peter Stevens: "Bilernes design er blevet for aggressivt" Læs mere
Tivoli ansætter ny kommerciel direktør Pia Kirkeskov Andersen ansat som ny kommerciel direktør i Tivoli Læs mere