Krigens skjulte regning kan ramme alt fra mad til elektronik

Krig og uro i Mellemøsten rammer ikke kun oliemarkedet. De rammer også den måde, virksomheder planlægger produktion, transport og lager på. Hormuzstrædet er en af verdens mest kritiske økonomiske flaskehalse: EIA vurderer, at ruten i 2024 og første kvartal 2025 stod for mere end en fjerdedel af den globale søbårne oliehandel og omkring en femtedel af verdens forbrug af olie og olieprodukter. Omkring en femtedel af den globale LNG-handel passerede også gennem strædet i 2024.

Derfor er problemet større end en midlertidig bevægelse i olieprisen. IEA beskriver Hormuz som et af verdens mest kritiske olieknudepunkter og vurderer, at mulighederne for at omgå strædet er begrænsede. En forstyrrelse kan derfor få store konsekvenser for oliemarkederne, og ved længere afbrydelser kan der hurtigt opstå fysisk mangel.

Virksomheder reagerer på den slags risiko ved at bygge mere luft ind i systemerne. Det kan betyde flere leverandører, større lagre, alternative ruter og mere fleksible transportløsninger. Maersks midlertidige ændringer i Jeddah-netværket viser, hvordan rederier kan flytte udvalgt transshipment-gods via alternative regionale hubs, landtransport og intra-Gulf feeder-netværk for at holde leverancer i gang under regionale forstyrrelser.

Omkostningerne stopper ikke ved selve fragten. Joint War Committee opdaterede i marts 2026 sine listede områder for krig, pirateri, terrorisme og beslægtede risici og tilføjede blandt andet Bahrain, Kuwait, Oman og Qatar, mens området omkring Den Persiske Golf, Omanbugten, Adenbugten og Det Sydlige Røde Hav blev ændret.

Den bredere økonomiske effekt kan også ses i inflationsudsigterne. IMF venter, at den globale inflation stiger fra 4,1 procent i 2025 til 4,7 procent i 2026, før den igen aftager i 2027. IMF skriver, at stigningen i 2026 især drives af højere energi- og fødevarepriser.

Det betyder ikke, at alle varer nødvendigvis stiger i pris med det samme. Men når virksomheder betaler for ekstra ruter, ekstra lager, ekstra leverandører og højere risikoberedskab, øger det deres omkostningsbase. Proxima har spurgt mere end 500 globale CEO’er, og 72 procent svarer, at de vil acceptere mere end 10 procent højere tredjepartsleverandøromkostninger for at sikre mere robuste forsyningskæder. Gennemsnittet var 17,3 procent.

For forbrugerne kan konsekvensen blive et mere sejt prisniveau. Ikke fordi hver krise automatisk væltes direkte over på kassen i supermarkedet, men fordi virksomheder i stigende grad betaler for sikkerhed, før næste chok rammer.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.