Finans

Qatar blev rig på gas – nu er landets største styrke blevet dets svaghed

Qatar har bygget en moderne stat på enorme gasindtægter. Nu viser krigen med Iran, hvor sårbar selv en af verdens rigeste nationer kan være.

Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 18. maj 2026

Qatar er et af de lande, der på få årtier har gennemgået en af de mest markante økonomiske forvandlinger i verden.

Den lille halvø i Den Persiske Golf gik fra at være præget af perlefiskeri og ørkenveje til at blive en moderne stat med skyskrabere, metro, internationale investeringer og en global rolle langt større end landets størrelse antyder.

Motoren bag den forvandling har været naturgas.

Særligt eksporten af flydende naturgas, LNG, har gjort Qatar til en af verdens rigeste nationer. Ifølge materialet kommer mere end 60 procent af statens indtægter fra gas og gasrelateret eksport.

Men netop den styrke er nu blevet landets store svaghed.

Krigen med Iran og problemerne i Hormuzstrædet har ramt Qatar på det sted, hvor landet er mest afhængigt af fri adgang til verden. Qatars gas skal sejles ud gennem den smalle passage, før den kan nå kunder i Asien og Europa.

Når den rute bliver lukket eller lammet, rammer det ikke kun energisektoren. Det rammer hele den økonomiske model, Qatar har bygget op omkring sine gasindtægter.

I årtier har landet brugt indtægterne fra LNG til at forme et nyt Qatar. Doha er blevet udbygget med store erhvervsområder, moderne infrastruktur og et internationalt image som centrum for turisme, sport, finans og investeringer.

Gaspenge har været med til at finansiere metroen, udviklingen af Lusail, store prestigeprojekter og en statslig investeringsfond med aktiver over hele verden.

Men krigen har vist, at meget stadig afhænger af én ting: at gas kan produceres, lastes og sejles ud.

Ifølge materialet har QatarEnergy standset LNG-produktionen i Ras Laffan efter iranske angreb og lukningen af Hormuzstrædet. Samtidig er landet blevet ramt af, at søvejene ikke kun bruges til eksport, men også til import af alt fra biler til fødevarer.

Det gør situationen alvorlig på flere niveauer.

For Qatar handler krisen ikke kun om mistede gasindtægter. Den handler også om tillid. Fears for regional ustabilitet har svækket turisme og erhvervsliv, netop på et tidspunkt hvor landet forsøger at gøre sig mindre afhængigt af energi.

Qatar har i mange år forsøgt at fortælle en ny historie om sig selv: ikke kun som gasstat, men som knudepunkt for internationale virksomheder, finans, sport og turisme.

Den historie er ikke brudt sammen. Men den er blevet udfordret.

For når en af verdens rigeste stater kan blive fastlåst af én lukket søvej, afslører det en grundlæggende risiko i hele modellen.

Qatar har stadig enorme ressourcer. Landet er ikke fattigt, og dets globale position er ikke forsvundet. Men krigen viser, at rigdom ikke nødvendigvis betyder robusthed.

I Qatars tilfælde er rigdommen tæt forbundet med gas, og gassen er tæt forbundet med Hormuzstrædet.

Det er den forbindelse, krigen nu har gjort brutal tydelig.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.