Finans

Salget af huse er tæt på at slå rekordår

4388 villaer og rækkehuse er der blevet handlet i februar.

Salget af huse er tæt på at slå rekordår
Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 20. marts 2025

I februar blev der solgt 4.388 villaer og rækkehuse i Danmark ifølge Boligsidens nye handelstal. Det er en stigning på 11 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Salget er samtidig kun overgået af rekordåret 2021, hvor der under corona blev handlet hele 5.973 huse i februar.

“Det er helt normalt, at vi ser en stigning i handelsaktiviteten på denne tid af året, og på den måde følger hussalget de sædvanlige tendenser. Men det er samtidig værd at bemærke, at salget ligger væsentlig højere end i samme måned i de seneste år, og at det er et samlet boligmarked, som vi ser stigende handelsaktivitet for. Det vidner om optimisme blandt landets mange boligkøbere,”
Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden

Markante gevinster rundt om i landet

Ser man på de enkelte landsdele, er der særligt stor fremgang i hussalget på Sjælland og Bornholm. Her har man oplevet markante procentuelle stigninger i salget af villaer og rækkehuse siden februar sidste år.

Lejlighedssalget følger trop

Også på ejerlejlighedsmarkedet ses pæn fremgang med 1.705 solgte boliger i februar. Det er 10 procent flere end i januar, og tallene ligger 35 procent over samme periode sidste år.

“Vi har i efterhånden noget tid talt om stigende priser for ejerlejlighederne, og nu bekræfter handelstallene, at priserne er drevet frem af den stigende efterspørgsel. Der er ganske enkelt mange boligkøbere, der har mulighed for at realisere deres planer om et lejlighedskøb,”
Birgit Daetz

Med lidt færre lejligheder på markedet presser den voksende efterspørgsel priserne op. Det ses blandt andet på, at de gennemsnitlige nedslag i pris bliver mindre.

“Det går hurtigt på lejlighedsmarkedet i øjeblikket. Der er stor efterspørgsel, og samtidig har vi i februar set lidt færre lejligheder til salg, hvilket presser priserne op. Vi kan også se det på de gennemsnitlige nedslag, som ofte gives i forbindelse med en bolighandel. De bliver også mindre for ejerlejlighederne, og at dømme efter vores foreløbige ugetal, er efterspørgslen fortsat høj her i begyndelsen af marts,”
Birgit Daetz

Sommerhusene er også i høj kurs

Salget af sommerhuse når ligeledes et niveau, der kun er overgået af samme måned i 2020 og 2021, mens det i år ligger på linje med 2022. I februar blev der handlet 702 sommerhuse, hvilket er en stigning på 24 procent i forhold til samme måned sidste år.

“Sommerhusene er i højere grad præget af sæsonudsving, og på helt sædvanlig vis ser vi nu en stigning i handelsaktiviteten i februar. Den stigende efterspørgsel påvirker priserne, som er steget en lille smule i februar, ligesom vi også har set, at der bliver givet lidt mindre i nedslag,”
Birgit Daetz

Ved indgangen til marts er udbuddet af sommerhuse steget en smule, hvilket er en god nyhed for de potentielle købere, der planlægger at slå til i løbet af foråret.

Trump går i totterne på Powell: “Hans fyring kan ikke ske hurtigt nok”

Læs også: Trump går i totterne på Powell: “Hans fyring kan ikke ske hurtigt nok”

Renten sænkes: ECB frygter handelskrig

Læs også: Renten sænkes: ECB frygter handelskrig